Selskabsmeddelelse nr. 7, 2025/26 - Delårsrapport pr. 30. juni 2026
Investeringsselskabet Luxor A/S’ bestyrelse har dags dato godkendt delårsrapport pr. 30. juni 2026.
3. kvartal 2025/26:
- Basisindtjeningen er kr. 12,3 mio. (kr. 11,5 mio.).
- Resultat før skat er kr. 9,4 mio. (kr. 10,2 mio.).
- Kvartalets resultat før skat er kr. 2,9 mio. lavere end basisindtjeningen, hvilket skyldes:
- kr. -3,0 mio. fra dagsværdiregulering af renteswaps og gæld til realkreditinstitut.
- kr. 0,1 mio. fra dagsværdiregulering af finansielle aktiver.
Delåret 2025/26:
- Basisindtjeningen er kr. 36,8 mio. (kr. 37,1 mio.).
- Koncernens resultat før skat er kr. 35,8 mio. (kr. 37,3 mio.).
- Delårets resultat før skat er kr. 1,0 mio. lavere end basisindtjeningen, hvilket primært skyldes:
- kr. -0,3 mio. fra dagsværdiregulering af finansielle aktiver.
- kr. -0,7 mio. fra dagsværdiregulering af renteswaps og gæld til realkreditinstitut.
Forventet basisindtjening 2025/26:
For regnskabsåret 2025/26 forventes på nuværende tidspunkt en basisindtjening i niveauet kr. 45 mio., hvilket er identisk med den seneste udmelding i meddelelse nr. 5, 2025/26 af 28. maj 2026.
Reduktionen i den forventede basisindtjening fra kr. 49,5 mio. i regnskabsåret 2024/25 til niveauet kr. 45 mio. i regnskabsåret 2025/26 hænger sammen med en forventning om et lavere niveau for nettogevinster på ejendomskreditlån, øgede finansieringsomkostninger samt lavere omkostninger til vedligeholdelse af investeringsejendomme.
Dagsværdiregulering af renteswaps og finansielle aktiver indgår ikke i basisindtjeningen og ville pr. 18. august 2026 påvirke årets resultat før skat med kr. 0,0 mio. Beløbet er fordelt med kr. -1,0 mio. for delåret og kr. 1,0 mio., der primært vedrører dagsværdiregulering af renteswaps i perioden 1. juli – 18. august 2026.
Eventuelle henvendelser vedrørende delårsrapporten kan rettes til direktør Jannik Rolf Larsen (tlf. 3332 5015).