Scandinavian Medical Solutions styrker langvarigt partnerskab i Centralasien med salg af GE Signa Artist 1.5T MR-scanner
11.8.2026 09:00:06 CEST | Scandinavian Medical Solutions A/S | Investor Nyheder
Investor nyhed nr.134 – 2026 | 11-08-2026
Scandinavian Medical Solutions A/S ("SMS" eller "Selskabet") har solgt en GE Signa Artist 1.5T MR-scanner til en af sine nøglepartnere i Centralasien. Handlen er den seneste i en længere række af salg til samme kunde, som SMS har haft et tæt samarbejde med gennem flere år, og som løbende har udvidet sin scanningskapacitet gennem indkøb hos SMS.
Det gentagne salg til samme kunde afspejler den tillid, nøglepartnere har til SMS' evne til at levere driftsklart og pålideligt udstyr ved gentagne handler. GEs Signa Artist-platform er et alsidigt 1,5T-system, der er kendt for sin patientvenlige udformning og brede kliniske anvendelighed. Det gør systemet til et populært valg for hospitaler og klinikker med behov for stabil scanningskapacitet på tværs af flere afdelinger.
Efterspørgslen efter tilgængelige 1,5T-systemer som Signa Artist afspejler en bredere udvikling i regionen, hvor investeringer i diagnostisk billeddiagnostik øges i takt med at sundhedsvæsenets infrastruktur og kliniske kapacitet udbygges. Kombinationen af pris, driftssikkerhed og bred klinisk anvendelighed gør 1,5T-segmentet til et centralt element i mange hospitalers og klinikkers samlede scanningskapacitet.
For SMS understreger handlen betydningen af langsigtede kunderelationer i Centralasien, hvor gentagne handler med eksisterende kunder udgør et centralt element i SMS' aktiviteter i regionen. Salget er i tråd med SMS' strategi om både at fastholde og udbygge samarbejdet med eksisterende kunder samt etablere nye relationer i markedet.
Salget udgør et beløb større end DKK 2.000.000 og offentliggøres derfor i henhold til Selskabets informations– og kommunikationspolitik. Ordren ligger i intervallet fra DKK 2.000.000 til under DKK 3.500.000.
Overlevering af udstyret er sket i uge 32, 2026. Ordren ændrer ikke på udmeldt guidance for omsætning og EBITDA i regnskabsåret 2025/2026.
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne investor nyhed kan Selskabets CEO, Jens Hvid Paulsen, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.
Selskabets Certified Adviser er HC Andersen Capital ApS.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investor nyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.
Kontakter
- Jens Hvid Paulsen, CEO, investor@scandinavian.medical.com
- Pernille F. Andersen, Certified Advisor, HC Andersen Capital, 30931887, ca@hcandersencapital.dk