Kurs & Likviditet
Beskrivning
Land | Färöarna |
---|---|
Lista | Mid Cap Copenhagen |
Sektor | Finans |
Industri | Bank |
4.8.2021 08:00:00 CEST | BankNordik | Halvårsrapport
- Salget af de danske aktiviteter endeligt eksekveret i henhold til planen
Selskabsmeddelelse nr. 17/2021
”Vi har set en positiv udvikling i årets første halvår, som primært er drevet af forbedret basisindtjening og gode takter i forsikringsforretningen. Vores kunder er i overvejende grad kommet godt igennem corona-krisen, selvom enkelte brancher stadig er udfordret. I juni blev it-konverteringen af de frasolgte kunder til Spar Nord eksekveret planmæssigt, hvilket vi er meget tilfredse med. Vi forventer, som tidligere meddelt, stadig at kunne udlodde 700 mio. kr. i ekstraordinært udbytte som følge af afhændelsen af de danske aktiviteter, heraf 450 mio. kr. i løbet af i år” siger Árni Ellefsen, adm. direktør i BankNordik.
”For at sikre, at vi efter frasalget fortsat har en effektiv organisation samt holder omkostningerne på et fornuftigt niveau, har vi gennemført en reorganisering af koncernen og desuden iværksat nogle indtægtsforøgende tiltag. Vi forventer, at disse initiativer tilsammen vil forbedre koncernens resultat med 20-25 mio. kr. årligt i de kommende år. Hermed har vi sikret et godt udgangspunkt for de strategiske drøftelser af, hvordan vi skaber øget lønsomhed i alle vores forretningsområder på længere sigt,” siger Árni Ellefsen.
Hovedpunkter fra BankNordiks delårsrapport for 1. halvår 2021:
- 2. kvartal 2021 i forhold til 1. kvartal 2021
- Driftsresultatet før nedskrivninger steg fra 38 mio. kr. i 1. kvartal 2021 til 47 mio. kr. i 2. kvartal 2021.
- Nettorenteindtægterne steg med 2 mio. kr. fra 64 mio. kr. i 1. kvartal 2021 til 66 mio. kr. i 2. kvartal 2021.
- Gebyr- og provisionsindtægterne udgjorde 20 mio. kr. i 2. kvartal 2021, hvilket er 3 mio. kr. mere end i 1. kvartal 2021.
- Nettoindtægter fra forsikringsaktiviteter udgjorde 14 mio. kr. i 2. kvartal 2021, hvilket er en fordobling i forhold til det foregående kvartal som følge af færre skader og forbedret drift.
- Andre driftsindtægter udgjorde 9 mio. kr. i 2. kvartal 2021, hvilket er på samme niveau som det forudgående kvartal.
- Driftsomkostningerne udgjorde 61 mio. kr., hvilket er en stigning på 2 mio. kr. i forhold til 1. kvartal 2021.
- Banken har valgt at fastholde det COVID-19 relaterede ledelsesmæssige skøn uændret på i alt 52 mio. kr. Nedskrivninger på udlån udgjorde en tilbageførsel på 27 mio. kr. i 2. kvartal 2021 mod nedskrivninger for 3 mio. kr. i 1. kvartal 2021.
- Resultatet før skat for de fortsættende aktiviteter blev 74 mio. kr. i 2. kvartal 2021 mod 108 mio. kr. i 1. kvartal 2021.
- Resultatet før skat for de ophørende aktiviteter blev 0 mio. kr. i 2. kvartal 2021 mod 9 mio. kr. i 1. kvartal 2021. De ophørende aktiviteter blev afsluttet den 1. februar 2021, da salgstransaktionen blev gennemført.
- Resultatet før skat i alt blev 74 mio. kr. i 2. kvartal 2021 mod 118 mio. kr. i 1. kvartal 2021.
- Afkastet på egenbeholdningen var negativt med 4 mio. kr. i 2. kvartal 2021 mod et tab på 3 mio. kr. i 1. kvartal 2021.
- 1. halvår 2021 i forhold til 1. halvår 2020
- BankNordik opnåede et driftsresultat før nedskrivninger på 85 mio. kr. i 1. halvår 2021, hvilket var en forbedring på 21 mio. kr. (+34%) i forhold til 1. halvår 2020.
- Nettorenteindtægterne steg med 1 mio. kr. i 1. halvår 2021 i forhold til 1. halvår 2020.
- Gebyr- og provisionsindtægterne steg med 9 mio. kr. i 1. halvår 2021 i forhold til 1. halvår 2020.
- Nettoindtægterne fra forsikringsaktiviteter steg med 6 mio. kr. i 1. halvår 2021 som følge af en forbedret drift samt færre skader sammenholdt med 1. halvår 2020.
- Andre driftsindtægter steg med 7 mio. kr. til 18 mio. kr. i 1. halvår 2021 i forhold til 1. halvår 2020.
- Driftsomkostningerne var 120 mio. kr. i 1. halvår 2021, hvilket er en stigning på 2 mio. kr. sammenholdt med 1. halvår 2020.
- Nedskrivninger på udlån udgjorde en tilbageførsel på netto 23 mio. kr. i 1. halvår 2021 mod 2 mio. kr. i nedskrivninger i 1. halvår 2020. Banken har valgt at fastholde det COVID-19 relaterede ledelsesmæssige skøn uændret på i alt 52 mio. kr.
- Resultatet før skat for de fortsættende aktiviteter blev 182 mio. kr. i 1. halvår 2021 mod 55 mio. kr. i 1. halvår 2020.
- Resultatet før skat for de ophørende aktiviteter blev 9 mio. kr. i 1. halvår 2021 mod 18 mio. kr. i 1. halvår 2020.
- Resultatet før skat i alt blev 192 mio. kr. i 1. halvår 2021 mod 74 mio. kr. i 1. halvår 2021.
- Afkastet på egenbeholdningen var negativt med 7 mio. kr. i 1. halvår 2021 sammenholdt med et tab på 7 mio. kr. 1. halvår 2020.
- Udlånet i bankforretningen steg med 107 mio. kr. (1%) fra 7.479 mio. kr. pr. 30. juni 2020 til 7.586 mio. kr. pr. 30. juni 2021.
- Formidling af realkreditlån steg med 381 mio. kr. (+18%) fra 2.121 mio. kr. pr. 30. juni 2020 til 2.502 mio. kr. pr. 30. juni 2021.
- Indlånet steg med 79 mio. kr. (1%) fra 7.581 mio. kr. pr. 30. juni 2020 til 7.660 mio. kr. pr. 30. juni 2021.
Kapitalforhold
Den egentlige kernekapitalprocent var 25,7% pr. 30. juni 2021 mod 22,6 % pr. 31. december 2020. Kapitalgrundlaget, inklusiv NEP, var 31,3% pr. 30. juni 2021, og til sammenligning var det 26,4% pr. 31. december 2020.
Med henblik på at dække BankNordiks NEP-tillæg, der indfases over de kommende år, udstedte banken den 18. juni 2021 DKK 150 mio. ikke-foranstillet seniorgæld (Senior Non-Preferred). Som et led i de løbende bestræbelser på at optimere bankens kapitalstruktur udstedte banken den 24. juni 2021 nyt ansvarligt lån (Tier 2) for 100 mio. kr. og indfriede samtidig eksisterende lån på i alt 225 mio. kr.
Ekstraordinær udlodning som følge af salget af de danske aktiviteter
Banken forventer stadig, at frasalget af de danske aktiviteter, og den deraf følgende kapitallettelse, vil medføre ekstraordinære udlodninger til aktionærerne på i alt 700 mio. kr. (svarende til 73 kr. pr. aktie). Banken har til hensigt at udlodde de første 450 mio. kr. i løbet af 2021.
Forud for den forventede udlodning på 450 mio. kr. i år vil banken indkalde til ekstraordinær generalforsamling. I den forbindelse forventes tillige meddelt, hvorvidt udlodningen delvis vil ske i form af aktietilbagekøb. Der forventes at blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling inden udgangen af tredje kvartal i år.
Forventninger til 2021
BankNordik forventer at se en moderat øgning i realkreditformidlingen og udlånet til såvel privat- som erhvervskunder i 2021. Desuden har banken iværksat tiltag, der forventes at skabe en stigning i gebyr- og provisionsindtægter i 2. halvår og de kommende år. Indtægter fra forsikringsaktiviteterne forventes fortsat at stige, dog er niveauet af skader altid forbundet med uvished. Driftsomkostningerne forventes at være på et marginalt lavere niveau end i 2020, og nedskrivninger på udlån forventes at være på et fortsat lavt niveau. I starten af året forventede ledelsen et nettoresultat for 2021 på mellem 150 og 200 mio. kr. (2020: 166 mio. kr.). Den 19. juli blev forventningerne til nettoresultatet justeret til at være i intervallet 190-220 mio. kr.
Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger bl.a. af de økonomiske forhold, udviklingen i situationen vedrørende COVID-19 i koncernens markedsområder, nedskrivninger på udlån samt kursreguleringer.
Yderligere oplysninger:
Árni Ellefsen, adm. direktør, tlf. (+298) 230 348
BankNordik har bankaktiviteter i Grønland og på Færøerne samt forsikringsaktiviteter på Færøerne. Koncernen, som blev grundlagt på Færøerne for over 100 år siden, har samlede aktiver på 12 mia. kr. og 195 medarbejdere. Banken er underlagt Finanstilsynet og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.
Bilag: BankNordiks hovedtal for 1. halvår 2021 med sammenligningstal
Hovedtal
DKKm | H1 2021 | H1 2020 | Index 21/20 | Q2 2021 | Q1 2021 | Q4 2020 | Q3 2020 | Q2 2020 |
Renteindtægter, netto | 129 | 128 | 101 | 66 | 64 | 65 | 65 | 65 |
Gebyr- og provisionsindtægter, netto | 38 | 29 | 130 | 20 | 17 | 16 | 15 | 13 |
Indtægter fra forsikringsaktiviteter | 21 | 15 | 139 | 14 | 7 | 12 | 18 | 12 |
Andre driftsindtægter | 18 | 11 | 169 | 9 | 9 | 8 | 6 | 5 |
Driftsindtægter | 206 | 183 | 113 | 109 | 97 | 101 | 104 | 95 |
Driftsomkostninger | -120 | -118 | 101 | -61 | -59 | -62 | -57 | -59 |
Sektor omkostninger | -1 | 0 |
| 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Driftsresultat før nedskrivninger | 85 | 64 | 134 | 47 | 38 | 38 | 47 | 36 |
Nedskrivninger på udlån (netto) | 23 | -2 | 27 | -3 | 10 | -2 | 16 | |
Driftsresultat | 109 | 62 | 177 | 74 | 35 | 48 | 44 | 52 |
Engangsposter | 81 | 0 |
| 4 | 77 | 0 | 0 | 0 |
Resultat før beholdningsafkast og skat | 190 | 62 | 308 | 78 | 111 | 48 | 44 | 52 |
Beholdningsafkast | -7 | -7 | 112 | -4 | -3 | 1 | 3 | 15 |
Resultat før skat, fortsættende aktiviteter | 182 | 55 | 331 | 74 | 108 | 49 | 48 | 66 |
Resultat før skat, ophørende aktiviteter | 9 | 18 | 51 | 0 | 9 | 1 | 35 | 37 |
Resultat før skat i alt | 192 | 74 | 261 | 74 | 118 | 51 | 82 | 103 |
Skat | 39 | 16 | 250 | 15 | 24 | 7 | 17 | 21 |
Resultat efter skat | 153 | 58 | 263 | 59 | 94 | 43 | 65 | 82 |
Udlån | 7.586 | 7.479 | 101 | 7.586 | 7.450 | 7.608 | 7.501 | 7.479 |
Indlån | 7.660 | 7.581 | 101 | 7.660 | 7.536 | 7.756 | 7.531 | 7.581 |
Realkreditudlån | 2.502 | 2.121 | 118 | 2.502 | 2.443 | 2.375 | 2.284 | 2.121 |
Egenkapital | 2.369 | 2.167 | 109 | 2.369 | 2.313 | 2.271 | 2.230 | 2.167 |
Kapitalgrundlag, incl. NEP capital, % | 31,3 | 24,0 |
| 31,3 | 36,2 | 26,4 | 24,9 | 24,0 |
Egentlig kernekapital procent, % | 25,7 | 20,3 |
| 25,7 | 31,0 | 22,6 | 21,1 | 20,3 |
Egenkapitalforrentning p.a., % | 10,1 | 4,7 |
| 9,7 | 7,4 | 7,5 | 8,1 | 11,4 |
Egenkapitalforrentning, ekskl. engangsposter, p.a., % | 7,0 | 4,1 |
| 9,5 | 4,4 | 7,5 | 6,8 | 10,0 |
Liquidity Coverage Ratio (LCR), % | 202,5 | 232,6 |
| 202,5 | 211,7 | 231,1 | 227,3 | 232,6 |
Driftsomkostninger/-indtægter | 58 | 65 |
| 56 | 60 | 62 | 55 | 62 |
Antal medarbejdere (FTE), ultimo | 195 | 228 | 86 | 195 | 218 | 228 | 232 | 228 |
Yderligere oplysninger findes i delårsrapporten (offentliggøres kun på engelsk).