23:06:52 Europe / Stockholm

Kalender

2024-02-07 Kvartalsrapport 2024-Q2
2024-01-22 Extra Bolagsstämma 2024
2023-10-27 Ordinarie utdelning MDUNDO 0.00 DKK
2023-10-26 Årsstämma 2024
2023-09-26 Bokslutskommuniké 2023
2023-02-07 Kvartalsrapport 2023-Q2
2022-10-28 Ordinarie utdelning MDUNDO 0.00 DKK
2022-10-27 Årsstämma 2023
2022-09-22 Bokslutskommuniké 2022
2022-02-07 Kvartalsrapport 2022-Q2
2021-10-14 Ordinarie utdelning MDUNDO 0.00 DKK
2021-09-21 Bokslutskommuniké 2021
2021-05-12 Extra Bolagsstämma 2021
2021-02-09 Kvartalsrapport 2021-Q2
2020-10-28 Ordinarie utdelning MDUNDO 0.00 DKK
2020-10-27 Årsstämma 2021
2020-09-29 Bokslutskommuniké 2020

Beskrivning

LandDanmark
ListaFirst North Denmark
SektorTelekom & Media
IndustriMedia
Mdundo.com är verksamt inom underhållningsbranschen. Bolaget bedriver en musikplattform innehållande ett brett utbud av strömmad musik från hela världen, med en särskild nisch mot afrikansk musik. Tjänsterna erbjuds via streaming och prenumeration, där användaren kan skapa eget bibliotek och diverse musiksamlingar. Användarna består huvudsakligen av privata aktörer. Huvudkontoret ligger i Charlottenlund.
2021-05-04 09:31:34

4.5.2021 09:31:31 CEST | Mdundo.com A/S | Periodeoplysning

Tredje kvartal 2020/21 (januar – marts 2021) startede med implementeringen af Selskabets første tele-partnerskabsaftale med Vodacom Tanzania. I løbet af tredje kvartal har Selskabet opbygget en stærk pipeline og forventer implementering af yderligere 3-4 tele-partnerskabsaftaler inden udgangen af kalenderåret 2021, heraf minimum en i løbet af fjerde kvartal 2020/21.

Selskabsmeddelelse nr. 6-2021

Highlights:

  • Mdundo indgik første tele-partnerskabsaftale med Vodacom Tanzania i januar 2021. I løbet af tredje kvartal har Selskabet opbygget en stærk pipeline og forventer implementering af yderligere 3-4 tele-partnerskabsaftaler inden udgangen af kalenderåret 2021, heraf minimum en i løbet af fjerde kvartal 2020/21, hvilket understøtter Mdundos mission om at blive den primære panafrikanske musikplatform.
  • 41% vækst i månedlige aktive brugere fra regnskabsårets start (5,0 mio.) til udgangen af tredje kvartal (marts 7,1 mio.). Væksten fra 2. til 3. kvartal var begrænset, men på linje med forventningerne i Selskabets halvårsmeddelelse.
  • Mdundo har indgået aftaler med tre af Afrikas førende pladeselskaber: Davido Music Worldwide, Jungle Entertainment og Keyqaad. Davido vurderes pt. at have 20% af Top 50 music-hits i Nigeria. Aftalerne er stadig under implementering, hvorfor forventede effekter på antal månedlige aktive brugere endnu ikke er synlige i tredje kvartalstallene.
  • Bestyrelsen har indstillet yderligere to stærke profiler til bestyrelsen, som forventes valgt ind på Selskabets ekstraordinære generalforsamling d. 12. maj 2021. Begge kandidater (Joseph Hundah og Kris Senanu) har stor erfaring med teleselskabsaftaler på tværs af Afrika. Selskabet vurderer, at begge profiler vil styrke bestyrelsen og bidrage signifikant til Selskabets vækstrejse – både bruger- og indtjeningsmæssigt.
  • Stærk likviditet med DKK 32,9 mio. i bankindeståender ved kvartalets udgang.
  • I løbet af kvartalet har Mdundos salgsteam i Kenya lukket B2B reklameaftaler med globale og panafrikanske brands som fx Safaricom, Airtel, 9mobile, Diageo og Diamond Trust Bank. Antallet af aftaler er dog lavere end forventet. 

Outlook:

  • Mdundo har tidligere meddelt, at antallet af månedlige aktive brugere forventes at stige til ca. 8,5-9,0 mio. ved udgangen af regnskabsåret 2020/21 og 18 mio. i juni 2022. Dette forventes stadig. Væksten fra 3. til 4. kvartal forventes drevet af kampagner målrettet brugere hos Selskabets nuværende og kommende teleselskabspartnere og at resultere i en vis andel betalende brugere. Det specifikke antal brugere og andelen som er betalende brugere afventer dog implementering og erfaring med enhedsøkonomien på at erhverve og tjene penge på brugerne under kommende aftaler.
  • Selskabets har tidligere guidet et EBITDA for regnskabsåret 2020/21 på DKK -13,1 mio. Forventningen justeres til et væsentligt bedre EBITDA på minus DKK 8-9 mio. Dette skyldes hovedsageligt lavere investeringer i international musik end tidligere forventet og mere fokus på afrikanske pladeselskaber. Ligeledes justeres forventningerne til Selskabets omsætning i regnskabsåret 2021/22 til DKK 2,2 – 2,5 mio. mod tidligere forventning på DKK 4,1 mio. Dette skyldes dels et lavere aktivitetsniveau og dels et påvirket B2B marked i Kenya pga. Covid19 nedlukninger i 3. kvartal. Niveauet forventes at stige igen når restriktionerne i landet lempes.
  • Mdundo forventer yderligere 3-4 tele-partnerskabsaftaler inden udgangen af kalenderåret 2021, heraf minimum en i løbet af fjerde kvartal 2020/21, hvilket understøtter 1) Mdundos mission om at blive den primære panafrikanske musikplatform og 2) at opnå en større andel betalende brugere over tid.

Management review:

  • Nye teleselskabspartnerskaber i pipeline: Mdundo indgik første tele-partnerskabsaftale med Vodacom Tanzania i januar 2021. I løbet af tredje kvartal har Selskabet opbygget en stærk pipeline og forventer implementering af yderligere 3-4 tele-partnerskabsaftaler inden udgangen af kalenderåret 2021, heraf minimum en i løbet af fjerde kvartal 2020/21. Teleselskabspartnerskaber er en stor prioritet i Mdundo’s vækst- og indtjeningsstrategi. Partnerskabet giver teleselskabets kunder mulighed for at abonnere på en ”Mdundo-pakke”, som udover adgang til Mdundo Premium, bl.a. også giver adgang til DJ mixes produceret eksklusivt til ”Mdundo-pakken”. Abonnenten opkræves en daglig betaling og produktet markedsføres i samarbejde med teleselskabet.
  • Stærk vækst i musikkataloget: Mdundo har indgået aftaler med tre af Afrikas førende pladeselskaber: Davido Music Worldwide, Jungle Entertainment og Keyqaad. I tredje kvartal steg det samlede katalog med 19% til ca. 270.000 sange fra afrikanske partnere og 1,7 mio. sange fra internationale partnere.  Aftalerne er stadig under implementering, hvorfor forventede effekter på antal månedlige aktive brugere endnu ikke er synlige i tredje kvartalstallene. Selskabet har ikke indgået nye partnerskaber med nye internationale pladeselskaber siden starten af regnskabsåret, da parterne endnu ikke har fundet en finansiel holdbar model. Som et resultat heraf har Selskabet investeret mindre i erhvervelse af musik i regnskabsåret end forventet.
  • Brugervækst on track: Mdundo opnåede 41% vækst i månedlige aktive brugere fra regnskabsårets start (5,0 mio.) til udgangen af tredje kvartal (marts 7,1 mio.). Væksten fra 2. til 3. kvartal var begrænset, men på linje med forventningerne i Selskabets halvårsmeddelelse. Marketing-teamet har lanceret nye content-marketing initiativer inden for audio, tekst og brugerfokuseret indhold i tredje kvartal og en medie-kampagne blev eksekveret i marts måned i Tanzania med fokus på promovering af Mdundo og Vodacom abonnementspakken. En lignende kampagne forventes gennemført i andre nøglemarkeder i forlængelse af implementeringen af nye teleselskabspartnerkaber.
  • Mdundo Brand Lift Tool til reklame-kunder: Selskabet har lanceret et nyt værktøj til B2B reklame-kunder, som findes på  www.mdundoforbrands.com. Værktøjet giver marketingafdelinger mulighed for at undersøge brand-performance data næsten realtime inden for Mdundos brugere. I tredje kvartal har Mdundos salgsteam lukket reklameaftaler med globale og panafrikanske brands som fx Safaricom, Airtel, 9mobile, Diageo (Guiness og Chrome) og Diamond Trust Bank. Antallet af lukkede salg i perioden er dog lavere end forventet. Dette skyldes dels et lavere aktivitetsniveau og dels et påvirket B2B marked i Kenya pga. Covid19 nedlukninger i tredje kvartal.

Kontakter

  • Jesper Vesten Drescher, Bestyrelsesformand/Chairman of the board, +4523229900, ir@mdundo.com

Om Mdundo.com A/S

Mdundo er en ledende musiktjeneste i Afrika med millioner af brugere som streamer og downloader via vores hjemmeside og app hver eneste måned. Vores ambition er at give Afrikas millioner af internetabonnementer nem adgang til musik samt bidrage til struktur, legalitet og omsætning til musikindustrien. Mere: https://mdundo.com/

Mdundo.com A/S
Jagtvænget 2
2920 Charlottenlund
www.mdundo.com

Certified Adviser
Kapital Partner ApS
Jernbanegade 4
1608 København V
+45 89 88 78 46
www.kaptalpartner.dk

Vedhæftninger