Kurs & Likviditet
Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Handel & varor |
Industri | Sällanköpsvaror |
16.8.2022 11:30:05 CEST | Scandinavian Medical Solutions A/S | Selskabsmeddelelse
SELSKABSMEDDELELSE NR. 12 – 2022 | 16-08-2022
DENNE SELSKABSMEDDELELSE INDEHOLDER INTERN VIDEN.
Scandinavian Medical Solutions begyndte regnskabsåret 2021/2022 med en forventet omsætning på DKK 80 - 85 mio. Selskabet har fortsat den positive udvikling ind i slutningen af indeværende regnskabsår, hvor salget og ordretilgangen udvikler sig bedre end forventet, blandt andet som følge af hurtig opstart af nye forretningsområder.
Den positive udvikling medfører, at omsætningen for regnskabsåret 2021/2022 opjusteres. Selskabet fastholder tidligere udmeldte forventning til driftsresultatet (EBITDA).
Der forventes nu en omsætning på DKK 90 - 95 mio. mod senest udmeldt DKK 80 - 85 mio., mens EBITDA fortsat forventes at ligge i intervallet DKK 12 - 14 mio. (Ekskl. omkostning i forbindelse med børsnotering). Scandinavian Medical Solutions’ ledelse fastholder de langsigtede målsætninger for forretningen.
Scandinavian Medical Solutions forventer at offentliggøre årsrapporten for 2021/2022 mandag den 21. november 2022.
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne selskabsmeddelelse kan Selskabets CEO, Jens Krohn, kontaktes på jens.krohn@scandinavian-medical.com. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 2072 0200.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 46,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions er en succesfuld handelsvirksomhed i Aalborg, der øger scanningskapaciteten globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Systems en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.