Kurs & Likviditet
Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | Small Cap Copenhagen |
Sektor | Industri |
Industri | Industriprodukter |
Gabriel Holding A/S opjusterer forventningerne til regnskabsåret 2019/20.
På trods af fortsat stor usikkerhed og begrænset sigtbarhed i markedet opjusteres forventningerne til regnskabsåret 2019/20. Efter 10 måneder forventes således for hele regnskabsåret 2019/20 en omsætning på 715-725 mio. kr. (708 mio. kr. sidste år) og et resultat før skat på 28-33 mio. kr. (62,9 mio. kr. sidste år).
Efter 8 måneder af regnskabsåret 2019/20 forventede Gabriel Holding A/S, for hele regnskabsåret, en omsætning på 680-700 mio. kr. (708 mio. kr.) og et resultat før skat på 22-27 mio. kr. (62,9 mio. kr.).
Delårsrapporten for årets tre første kvartaler offentliggøres d. 20. august 2020. De foreløbige resultater viser at Gabriel Holding A/S efter tre kvartaler, realiserer en omsætningsvækst på 7% til 556 mio. kr. (520 mio. kr.) og et resultat før skat på 34,5 mio. kr. (49,1 mio. kr.).
I årets tredje kvartal, der er negativt påvirket af udbruddet af coronavirus (COVID-19), realiseres en omsætningstilbagegang på 22% og et negativt resultat før skat på 2,2 mio. kr.
På baggrund af,
- at de realiserede resultater i 3. kvartal overgår ledelsens seneste forventninger
- de beregnede resultater for juli ligeledes ligger over det tidligere indregnede
- og forventningerne til regnskabsårets resterende to måneder opjusteres,
- og på trods af fortsat stor usikkerhed og begrænset sigtbarhed i markedet opjusteres forventningerne til regnskabsåret 2019/20.
Efter 10 måneder forventes således, for hele regnskabsåret 2019/20, en omsætning på 715-725 mio. kr. (708 mio. kr. sidste år) og et resultat før skat på 28-33 mio. kr. (62,9 mio. kr. sidste år).
Det understreges at forventningerne fortsat er behæftet med en høj grad af usikkerhed idet udbrud af coronavirus (COVID-19) i særlig grad begrænser sigtbarheden i markedet.