Bifogade filer
Kurs & Likviditet
Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | Small Cap Copenhagen |
Sektor | Industri |
Industri | Industriprodukter |
2018-09-11 12:20:13
Selskabsmeddelelse nr. 8/2018
Delårsrapport for 3. kvartal 2017/18 (perioden 1. november 2017 – 31. juli 2018)
Forventningerne til regnskabsåret 2017/18 fastholdes
Bestyrelsen for Roblon A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens delårsrapport for 3. kvartal af regnskabsåret 2017/18
Hovedpunkter for Roblon koncernen for de første 3 kvartaler af regnskabsåret 2017/18:
- Ordretilgangen blev 178,2 mDKK (171,4 mDKK).
- Ordrebeholdning 31. juli 2018 blev 71,4 mDKK (52,7 mDKK).
- Nettoomsætningen blev 156,9 mDKK (146,4 mDKK).
- Resultat af primær drift (EBIT) blev 5,9 mDKK (18,6 mDKK).
- Resultatet før skat blev 8,2 mDKK (20,3 mDKK).
- Den realiserede omsætning og primære drift er i 3. kvartal af regnskabsåret 2017/18 negativt påvirket af udskudte ordrer i Composite produktgruppen. En del af disse ordrer er indgået efter afslutningen af 3. kvartal af 2017/18 og vil bidrage til koncernens omsætning og primære drift for 4. kvartal 2017/18.
- Resultat efter skat for fortsættende og ophørende aktiviteter blev 13,3 mDKK (20,0 mDKK).
- Koncernen har i april 2018 investeret 13,7 mDKK i køb af virksomhedsaktiviteter i USA og har som led heri indgået en 3-årig projektkontrakt med et forventet salgsmæssigt potentiale på 15-20 mUSD. Projektkontrakten indeholder en mulighed for forlængelse af leverance af fiberbaserede løsninger til brug i vindmølleindustrien udover den 3-årige projektperiode.
- Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 2/2018, indgik Roblon i februar 2018 en aftale om salg af størstedelen af Roblon Engineering forretningssegmentet. Resultat for den frasolgte virksomhed rapporteres under ophørende aktiviteter og der er sket tilpasning af sammenligningstal.
- I selskabsmeddelelse nr. 7/2018 nedjusterede ledelsen sine forventninger til regnskabsåret 2017/18 for fortsættende aktiviteter. Disse forventninger fastholdes. En omsætning i niveauet 235 mDKK (2016/17: 198,6 mDKK) mod tidligere forventet 255 mDKK og et resultat før skat i niveauet 20 mDKK (2016/17: 21,6 mDKK) mod tidligere forventet 28 mDKK.
Frederikshavn, den 11. september 2018
Roblon A/S
Jørgen Kjær Jacobsen Lars Østergaard
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Henvendelse vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:
Adm. direktør Lars Østergaard, tlf. +45 9620 3300
Roblon A/S
Nordhavnsvej 1
9900 Frederikshavn
CVR-nr. 57 06 85 15
Vedhæftet fil