03:36:51 Europe / Stockholm

Kalender

2024-04-25 Bokslutskommuniké 2023
2024-02-27 Extra Bolagsstämma 2024
2023-08-17 Kvartalsrapport 2023-Q2
2023-05-08 Ordinarie utdelning SCAPE 0.00 DKK
2023-04-26 Bokslutskommuniké 2022
2023-03-22 Extra Bolagsstämma 2023
2022-08-18 Kvartalsrapport 2022-Q2
2022-05-09 Ordinarie utdelning SCAPE 0.00 DKK
2022-04-20 Bokslutskommuniké 2021
2022-01-17 Extra Bolagsstämma 2022
2021-08-19 Kvartalsrapport 2021-Q2
2021-05-07 Ordinarie utdelning SCAPE 0.00 DKK
2021-05-06 Årsstämma 2021
2021-04-14 Bokslutskommuniké 2020
2020-10-26 Extra Bolagsstämma 2020
2020-08-27 Kvartalsrapport 2020-Q2
2020-06-01 Ordinarie utdelning SCAPE 0.00 DKK
2020-05-29 Årsstämma 2020
2019-12-09 Extra Bolagsstämma 2019
2019-08-28 Kvartalsrapport 2019-Q2
2019-04-12 Ordinarie utdelning SCAPE 0.00 DKK
2019-04-11 Årsstämma 2019
2019-03-27 Bokslutskommuniké 2018

Beskrivning

LandDanmark
ListaFirst North Denmark
SektorInformationsteknik
IndustriElektronisk utrustning
Scape Technologies är verksamt inom IT-sektorn. Bolaget är specialiserat inom utveckling av tekniska verktyg för den industriella sektorn. Programvaran är egenutvecklad och används huvudsakligen för scanning, testning och kontrollsystem inom större processer. Kunderna består av företagskunder verksamma inom den industriella sektorn. Utöver huvudverksamheten erbjuds diverse mervärdestjänster. Störst verksamhet återfinns inom den nordiska marknaden.
2019-09-16 06:00:00

Scape Technologies A/S
Pressemeddelelse fra First North

Odense 16.09.2019

Scape opsøger nye muligheder i Kina

Søren Bøving-Andersen, CEO for Scape Technologies A/S er netop nu i Kina for at styrke den kinesiske salgsarm yderligere. Det danske robotfirma er blevet inviteret med på årets Robotics China Tour i Kina af Udenrigsministeriets Innovation Center Denmark i Shanghai og Invest in Denmark for at opsøge nye forretningseventyr i Landet i Midten.

Scape er allerede etableret i Kina via Scape China i Shenzhen, som har solgt de første bin-picking løsninger til store firmaer som for eksempel Honda, men det er slet ikke nok for det ambitiøse firma fra Fyn, der ser et stort potentiale i det kinesiske marked.
»På denne tur vil vi både besøge Kinas førende robotudviklingsområder Beijing, Shanghai og Guangzhou for at afsøge nye muligheder,« siger Søren Bøving-Andersen.

Turen, der varer en hel uge, bringer deltagerne på besøg hos udvalgte firmaer, der bliver holdt forskellige relevante seminarer, og der vil være tid til at netværke og på den måde skabe nye forbindelser for det odenseanske bin-picking firma.
»Kina rummer et stort potentiale for Scape, og vi vil derfor udnytte enhver mulighed for at afdække nye muligheder og sammen med Scape China finde nye lovende forretningsområder eller salgspartnere i hele landet,« fortæller Søren Bøving-Andersen.

Et højdepunkt under opholdet i Kina bliver et besøg på China International Industry Fair (CIIF), der er en af de største messer i Kina. Messen foregår i Shanghai fra den 17. til den 21. september, og det forventes, at 170.000 besøgende vil komme og besøge de over 2.600 udstillere på den store industrimesse.

Innovationscenter Danmark i Shanghai og Invest i Danmarks formål er, at hjælpe danske robot- og automatiseringsfirmaer med at udforske forretningsmuligheder i Kina. Målet med programmet er, at hjælpe de danske deltagende virksomheder med at komme i kontakt med det kinesiske marked og investeringer ved at møde kinesiske robot- og automatiseringsrelaterede investorer, virksomheder, brancheorganisationer og regeringsrepræsentanter, og man har altså set det store potentiale i Scape Technologies A/S, og har derfor inviteret firmaet til Kina.

Om Scape Technologies
Scape Technologies er en fokuseret dansk robotteknologisk virksomhed, der har udviklet en unik bin-picking løsning – SCAPE Bin-Picker – som sælges til produktionsvirksomheder – primært i bilindustrien.

Selskabet udvikler og leverer en avanceret robotic random bin-picking løsning, der integrerer gribeenheder, sensorer, kameraer og egenudviklet software til hurtig, driftssikker og præcis
opsamling, kontrol og placering af delkomponenter og emner, der leveres ustruktureret i kasser – deraf begrebet bin-picking.

SCAPE-navnet er en forkortelse af ”Smart Classifier and Pose Estimation”, som anvendes i Selskabets avancerede bin-picking løsning.

Selskabets løsning er målrettet automatiseringsmarkedet inden for en række forskellige industrier og anvendelsesområder, hvor emner skal opsamles fra paller inden den næste proces, såsom samling af halvfabrikata, emnelevering til maskiner, kvalitetskontrol og pakning.

Den samlede løsning består af en egenudviklet softwarepakke ”SCAPE Bin-Picking Software Suite,” specialdesignede robotgribere, scannere og kamerasystemer, der kan anvendes på seks-aksede standard industrirobotter samt en række tilhørende services og konsulentydelser.

Selskabets kunder omfatter en lang række større og kendte internationale produktionsvirksomheder.

Selskabet drives af et stærkt team med erfaring fra nystartede teknologivirksomheder, forskningspositioner inden for produktionsteknologi samt internationale virksomheder og har fokus på at gøre SCAPE Bin-Pickeren enklere at sælge, konfigurere, installere og anvende for fuldt ud at kunne udnytte markedspotentialet og skalere salget ved hjælp af en bredere distributionskanal.

Scape Technologies er noteret på Nasdaq First North Growth Market.

Kontakt:
For yderligere oplysninger, kontakt: Søren Bøving-Andersen, CEO, sb@scapetechnologies.com,
+45 2128 1128