Bifogade filer
Prenumeration
Beskrivning
Land | Sverige |
---|---|
Lista | Mid Cap Stockholm |
Sektor | Handel & varor |
Industri | Detaljhandel |
Væksten i nettoomsætningen i 1. kvartal forventes imellem 47-49% og den justerede EBIT margin omkring 6%. Den markante vækst i nettoomsætningen var drevet af højere vækst i Boozt og Booztlet og var tiltagende igennem kvartalet. En forbedring i bruttomarginalen og de operationelle omkostninger drev forbedringen i den justerede EBIT margin.
Adm. direktør Hermann Haraldsson udtaler: “Vores momentum fra 2020 er fortsat ind i det nye år, og vi ser at mange nye kunder fra sidste år fortsætter med at supporte forretningen, understøttet af vores loyale kundebase.
Vi er svært tilfredse med at lande et stærkt 1. kvartal samtidig med at den positive udvikling er fortsat i starten af april, som var den måned med højest nettoomsætningsvækst i 2020. I takt med at Covid restriktionerne bliver lempet i visse nordiske lande, ser vi en øget optimisme hos vores kunder der smitter af på salget af fashion. På baggrund af et stærkt 1. kvartal, en god start på den nye sæson og mindre usikkerhed ift. udviklingen resten af året, er vi komfortable med at løfte vores forventninger til 2021 betragteligt”.
Opjusterede forventninger for 2021
Nettoomsætningsvækst mellem 25-30% (tidligere 20-25%)
Justeret EBIT margin over 5,5% (tidligere over 5%)
Som en konsekvens af den nuværende COVID-19 situation, er det vigtigt at bemærke at forventningerne til 2021 er behæftet med større usikkerhed end normalt.
Jævnfør vores finansielle kalender, forventer vi at offentliggøre kvartalsrapporten for 1. kvartal 2021 den 7. maj 2020 med yderligere information omkring resultaterne. Vi planlægger at afholde en webcast for investorer og analytikere samme dag.
For yderligere information:
Hermann Haraldsson / CEO / Tel: +45 20 94 03 95 / Email: heha@boozt.com
Sandra Gadd / CFO / Tel: +46 768 27 61 18 / Email: sga@boozt.com
Anders Enevoldsen / IR & Corporate Communications / Tel: +45 53 50 14 53 / Email: anen@boozt.com
Ronni Olsen / IR & Corporate Communications / Tel: +45 31 22 04 56 / Email: rofo@boozt.com