Lördag 7 Februari | 01:21:11 Europe / Stockholm

Prenumeration

Vem äger bolaget?

All ägardata du vill ha finns i Holdings!

2026-02-06 13:40:00

PILA PHARMA offentliggjorde i går de fremrykker deres rapport til tirsdag d. 10 februar. Derudover offentliggjordes de endelige vilkår for TO2-udnyttelse, hvor udnyttelsesperioden løber fra d. 5. februar til d. 15. februar.

Sidste år gennemførte PILA PHARMA en fortegningsemission, der blev markant overtegnet med 293,5%, og sikrede selskabet et større millionbeløb, tæt på 30 millioner svenske kroner til den fortsatte udvikling. Dertil blev der udstedt optioner med indløsning i februar 2026, der ville kunne tilføre selskabet yderligere likvide midler til de fremadrettede kliniske studier i fedme – det er dennes indløsningsperiode der i dag er igangsat.

PILA PHARMA har derfor offentliggjort de endelige vilkår for udnyttelse af selskabets TO2-warrants, hvor indløsningsperioden er startet og løber frem til og med 15. februar 2026.
Investorer der ønsker at udnytte deres warrants, kan i perioden tegne nye aktier i selskabet. Hvis man vælger ikke at indløse sine warrants inden fristen, udløber de værdiløst. 

Indløsningskursen er fastsat til 1,50 SEK pr. aktie. Kursen er beregnet ud fra den volumentilpassede gennemsnitskurs (VWAP) i en forudgående måleperiode, som lå omkring 1,45 SEK, men fordi vilkårene indeholder et gulv, bliver udnyttelseskursen løftet til et minimumsniveau på 1,50 SEK.

Det er værd at bemærke at PILA PHARMA i slutningen af januar handlede nær 2,4 SEK men siden har oplevet et stort salgstryk og deraf næsten 50% kursnedgang.

Dette er sket på baggrund af nyheden om det uklare resultat i selskabets prækliniske fedme studier hvor firmaet dog også meldte ud at det fortsætter forberedelserne ufortrødent til de videre kliniske studier, startende med en klinisk ansøgning til et studie i mennesker med fedme.

Med udmeldingen om at rapporten fremrykkes til 10. februar får investorer med warrants muligheden for at se hvor mange penge firmaet har i kassen og høre om de fremadrettede planer, før en eventuel beslutning om indløsning af warrants skal tages i de sidste dage af indløsningsperioden.

PILA PHARMA har ikke tidligere meldt ud om der budgetteres med noget provenu fra TO2-warrants, men det forventes at videre kliniske fremskridt skal finansieres via TO2 warrants eller andre kapitaliserings muligheder.

Hver TO2-warrant giver ret til at tegne to nye aktier i PILA PHARMA, og med i alt 14.957.792 warrants i omløb svarer det til, at der kan udstedes op til 29.915.584 nye aktier, hvis alle warrants udnyttes. 

Ved fuld udnyttelse vil PILA PHARMA kunne tilføre selskabet et bruttoprovenu på cirka 44,87 mio. SEK før emissionsomkostninger. Samtidig vil en fuld udnyttelse medføre en betydelig udvanding for eksisterende aktionærer, som selskabet oplyser til omkring 41,55%. Udfaldet af udnyttelsen forventes offentliggjort omkring d. 16. februar 2026.