Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | Spotlight DK |
Sektor | Handel & varor |
Industri | Sällanköpsvaror |
Freetrailer indgår ny, strategisk forsikringsaftale med Tryg, der både forbedrer forsikringsvilkårene og understøtter virksomhedens vækststrategi på tværs af alle vores markeder. Denne aftale styrker Freetrailers position som en innovativ platform inden for deleøkonomi, hvor kunder og partnere opnår værdi gennem en nem og omkostningseffektiv adgang til trailerudlån.
[image]
Med Tryg som en af Nordens stærkeste forsikringspartnere kan Freetrailer nu tilbyde en omfattende selvrisikoforsikring på tværs af alle vores markeder. Denne løsning er skræddersyet til at matche vores ambitioner om at levere en tryg og positiv oplevelse for vores slutbrugere. Aftalen sikrer, at kunderne er dækket mod uforudsete udgifter i tilfælde af skader, idet selvrisikoforsikringen aktiveres automatisk ved leje. Med Trygs solide dækning kan Freetrailers kunder låne en trailer med fuld ro i sindet, velvidende at de er godt beskyttet, hvis uheldet skulle være ude.
Martin Damm, CFO hos Freetrailer, udtaler:
"Aftalen med Tryg repræsenterer en markant styrkelse af vores vilkår og services, samtidig med at vi får en forsikringspartner, som matcher vores ambitioner om at skabe ekstra værdi for kunder og partnere. Trygs brede erfaring med at understøtte deleøkonomiske tjenester gør dem til en ideel samarbejdspartner, og denne aftale vil hjælpe os med at bygge en endnu stærkere platformsløsning."
Anders Hess Christoffersen, Partner Manager hos Tryg, udtaler:
"Tryg er stolte af at understøtte en innovativ og dynamisk virksomhed som Freetrailer. Med denne aftale sikrer vi en robust og fleksibel løsning, der ikke blot møder Freetrailers forretningsbehov, men også styrker deres position som en ledende platform i markedet. Vi ser frem til at skabe stærke resultater sammen og fortsat udvikle deleøkonomiske løsninger."
Den nye aftale, som træder i kraft 1. januar 2025, omfatter også 24-timers vejhjælp, der sikrer Freetrailers kunder en nem adgang til assistance døgnet rundt og en gnidningsfri oplevelse, uanset tidspunkt.