Söndag 31 Maj | 02:27:24 Europe / Stockholm

Bifogade filer

2026-05-27 13:54:45

Den nuværende partneraftale med Byggmax løber frem til udgangen af februar 2027 og partnerne har ikke kunnet blive enige om en forlængelse, hvorfor samarbejdet ophører. Aftalens ophør påvirker ikke Freetrailers guidance for 2026. Da aftalen udgør under 3% af Freetrailers omsætning, vurderes effekten at kunne håndteres gennem selskabets fortsatte vækst og løbende optimering.

Freetrailer Group A/S har gennem mere end 3 måneder forhandlet om rammerne for et fortsat samarbejde. Parterne har desværre ikke kunnet nå til enighed om en ny aftale, hvorfor den løber ud om 9 måneder.

Byggmax har siden aftalens indgåelse været en vigtig partner for Freetrailer i opbygningen af det svenske marked, og selvom flere af lokationerne performer under landsgennemsnit, så er Byggmax kommet op på 117.000 årlige udlejninger, svarende til ca. 3% af den samlede omsætning i Freetrailer Group. Aftalen blev indgået på et tidspunkt, hvor Freetrailer havde fokus på at opbygge skala, synlighed og en stærk brugerbase i det svenske marked. Freetrailer står i dag et stærkere og mere modent sted i Sverige.

 

Freetrailer arbejder stadig mere aktivt med sin partnerportefølje og har især fokus på lokationskvalitet, udlejningsfrekvens, lokal efterspørgsel og aktiv partnerudvikling, som understøtter en attraktiv drift for begge parter. Ved opbygningen af et marked som Freetrailers, kan alle lokationer bidrage, men det er også vigtigt at sikre tilstrækkelig lønsomhed i partnerskaberne.

 

"Vi er altid kede af at stoppe samarbejder med partnere, og Byggmax været en vigtig partner i opbygningen af vores svenske marked, hvor samarbejdet har bidraget til at skabe både skala og kendskab til Freetrailer. Når aftalen løber frem til udgangen af februar 2027, har vi tid til at arbejde målrettet med alternative placeringer, nye partnerdialoger og optimering af den svenske kapacitet. Vores ambitioner i Sverige er uændrede, men vi skal udvikle markedet på den rigtige måde, med stærke lokationer, høj kapacitetsudnyttelse og partnerskaber, hvor begge parter aktivt bidrager til at skabe resultater," siger Thomas Zeihlund, Group CEO i Freetrailer Group A/S.