Lördag 26 Oktober | 01:56:20 Europe / Stockholm

Bifogade filer

2024-05-28 19:12:43

Freetrailer øger sin tilstedeværelse markant i Tyskland med JYSK aftale. De første 30 af boligkædens butikker i Tyskland vil tilbyde Freetrailers service indenfor de kommende måneder.

Efter 5 år på det tyske marked, gearer Freetrailer nu yderligere op. Med de første 30 lokationer i samarbejde JYSK SE, øger Freetrailer antallet af lokationer i Tyskland med mere end 60 pct.

Den flerårige aftale med JYSK SE er en kulmination på den nye strategisk retning i Freetrailer på det tyske marked, der blev i iværksat i november 2023.

Freetrailer har i dag et succesfuldt samarbejde med to af Lars Larsen Groups brands. ILVA i Danmark og Sverige på 24 lokationer mens SENG i Sverige benytter Freetrailers service på 15 lokationer.

Nicolai Frisch, CEO hos Freetrailer Groups A/S, udtaler:

"Jeg er begejstret for, at JYSK nu etablerer partnerskab med Freetrailer i Tyskland og jeg ser et stort fremtidigt potentiale med JYSK. Freetrailer har et stærkt koncept, hvor vi med vores trailere leverer synlighed til JYSK samt trækker kunder ned til deres butikker.

JYSK og Freetrailer deler de samme værdier og med Freetrailers koncept får JYSKs kunder nu en nem og bæredygtig transportløsning. Med mere end 900 boligbutikker i Tyskland, er JYSK en vigtig strategisk partner for Freetrailer på det tyske marked."

Freetrailer tilbyder partnere og kunder en brugervenlig digital platform og bliver med JYSK samarbejdet, den førende digitale deleøkonomiske platform på det tyske marked til udlån af trailere.

Samlet forventer Freetrailer, via sine partnere i Tyskland, at have samlet mere end 100 lokationer i Tyskland i 2024