Torsdag 18 September | 02:37:31 Europe / Stockholm
2025-08-28 08:30:00

Freetrailer leverede i fjerde kvartal en rekordomsætning på DKK 39,6 mio., svarende til en vækst på 25,0% sammenlignet med samme periode sidste år. Antallet af udlejninger steg til 457.418 (+14,3%).

For hele regnskabsåret 2024/25 nåede selskabet en omsætning på DKK 129,5 mio. (+22,2%) og et resultat før skat på DKK 23,6 mio. - det højeste i selskabets historie.

 

Høj vækst i driftsresultat og udlejningsaktivitet

EBIT for året steg til DKK 25,0 mio., svarende til en EBIT-margin på 19,3%.


Antallet af udlejninger rundede 1.540.969 - en vækst på 20,6% i forhold til sidste år.

 

Partnervækst og udlejningsportefølje

Freetrailer tilføjede i fjerde kvartal 403 udlejningsprodukter til porteføljen og rundede derved 5.876 udlejningsenheder, svarende til en vækst på 20,7% de seneste 12 måneder.

Ved udgangen af regnskabsåret havde Freetrailer mere end 320 produkter i ordre, som enten er i produktion eller på vej til levering.

 

Partnerbasen voksede markant: I Q4 steg antallet af partnere fra 193 til 225, og for hele året udgjorde væksten 50,0%.

 

For regnskabsåret 2025/26 forventer selskabet at udrulle mere end 1.000 nye produkter.

 

Ændret kapitalstruktur

I fjerde kvartal gennemførte og afsluttede Freetrailer sit aktietilbagekøbsprogram med en ramme på DKK 20,0 mio. Selskabet ejer herefter 248.498 egne aktier.

 

Overgangen til regnskabsklasse C

30. juni 2025 skifter Freetrailer Group til regnskabsklasse C som medfører ændringer i indregningen af finansielle leasingaftaler. Det betyder at fra 2025/2026 rapporterer vi herefter EBIT som primært indtjeningsmål i stedet for EBITDA, da det giver et mere retvisende billede af vores drift.

 

Forventninger til 2025/2026

  • Omsætning: DKK 145 - 155 mio.
  • EBIT: DKK 20 - 28 mio.
     

Q4 KONCERN NØGLETAL (1.000 DKK)

(1. april 2025 - 30. juni 2025 / samme periode sidste år)

  • Nettoomsætning: 39.642 (31.720)
  • EBITDA: 33.227 (6.202)
  • EBIT: 10.948 (4.851)
  • Resultat før skat: 9.300 (4.770)
  • Resultat efter skat: 7.176 (3.647)
  • EPS: 0,76 (0,38)
  • EPS diluted: 0,74 (0,38)
  • Egenkapital: 44.014 (42.017)
  • Egenkapitalandel: 33,7% (64,2%)

 

HELÅRS KONCERN NØGLETAL (1.000 DKK)

(1. juli 2024 - 30. juni 2025 / samme periode sidste år)

  • Nettoomsætning: 129.491 (105.927)
  • EBITDA: 50.639 (19.155)
  • EBIT: 25.023 (15.414)
  • Resultat før skat: 23.618 (15.620)
  • Resultat efter skat: 17.801 (11.957)
  • EPS: 1,89 (1,25)
  • EPS diluted: 1,84 (1,25)
  • Egenkapital: 44.014 (42.017)
  • Egenkapitalandel: 33,7% (64,2%)

 

Kommentar fra CEO

I Q4 24/25 leverede Freetrailer en rekordomsætning på DKK 39,6 mio. svarende til en vækst på 25,0% i forhold tilQ4 23/24. Den flotte slutspurt på året medfører, at vi kan præsentere et resultat bedre end vores forventninger.
 

Vi oplever en markant udvikling i nye kunder. Antallet af Freetrailer brugere er vokset til 724.023 brugere ved udgangen af juni. Med mere end 75.000 nye brugere i juli og medio august, har vi fortsat et mål om at nå 1 mio. brugere på vores platform inden udgangen af 2025.

 

Freetrailer er kommet stærkt ind i regnskabsåret 2025/26. I juli slog vi ny udlejningsrekord med 174.382 udlejninger (154.760 udlejninger i juli 2024) og set for perioden juli og til september 2025, ser vi ind i en stigning i udlejninger  ca. 15% sammenlignet med samme periode i 2024", udtaler CEO i Freetrailer Nicolai Frisch Erichsen.