Bifogade filer
Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Informationsteknik |
Industri | Programvara |
Selskabsmeddelelse nr. 8-2025
København, d. 28. august 2025
Nexcom gennemfører rettede emissioner
Bestyrelsen i Nexcom har besluttet at gennemføre rettede emission for at forbedre virksomhedens fremtidige likviditetssituation.
Der er gennemført en rettet emission ved konvertering af udestående lån dags dato.
Konverteringen er sket til den vægtede gennemsnitskurs af de sidste 10 handelsdage fratrukket 10%. Der er i alt konverteret lån inkl. renter for DKK 4.339.098 til en kurs på DKK 2,529 pr. aktie, svarende til 1.715.737 aktier, tegnet af Strategic Investments A/S og Frank Thy.
Der er foretaget en rettet emission til kurs 2,529 mod kontant betaling for i alt DKK 1.569.649 svarende til 620.660 antal aktier, tegnet af både eksisterende og nye investorer.
Registrering og forventet tidsplan
De 2.336.397 aktier udstedt som følge af de rettede emissioner vil blive registreret hos Erhvervsstyrelsen. Det samlede antal udestående aktier er steget fra 22.631.932 aktier til 24.968.329 aktier, og aktiekapitalen er steget fra nominelt DKK 11.315.966,00 til nominelt DKK 12.484.164,50.
De nye aktier forventes at blive optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark under ISIN-koden for Nexcom's eksisterende aktier (DK0061417144).
Selskabet foretager udmelding herom når dato for optagelse til handel er kendt.