01:22:20 Europe / Stockholm

Bifogade filer

Kurs & Likviditet

Kursutveckling och likviditet under dagen för detta pressmeddelande

Kalender

2025-04-25 Årsstämma 2025
2025-02-20 Bokslutskommuniké 2024
2024-11-21 Kvartalsrapport 2024-Q3
2024-08-22 Kvartalsrapport 2024-Q2
2024-05-21 Kvartalsrapport 2024-Q1
2024-04-29 Årsstämma 2024
2024-04-29 Ordinarie utdelning SHAPE 0.00 DKK
2024-03-01 Extra Bolagsstämma 2024
2024-02-29 Bokslutskommuniké 2023
2023-11-17 Kvartalsrapport 2023-Q3
2023-08-25 Kvartalsrapport 2023-Q2
2023-05-12 Kvartalsrapport 2023-Q1
2023-04-18 Ordinarie utdelning SHAPE 0.00 DKK
2023-04-17 Årsstämma 2023
2023-02-24 Bokslutskommuniké 2022
2023-01-13 Extra Bolagsstämma 2023
2022-11-08 Kvartalsrapport 2022-Q3
2022-08-25 Kvartalsrapport 2022-Q2
2022-05-11 Kvartalsrapport 2022-Q1
2022-04-20 Ordinarie utdelning SHAPE 0.00 DKK
2022-04-19 Årsstämma 2022
2022-02-21 Bokslutskommuniké 2021
2021-11-11 Kvartalsrapport 2021-Q3
2021-08-26 Kvartalsrapport 2021-Q2
2021-05-11 Kvartalsrapport 2021-Q1
2021-04-28 Ordinarie utdelning SHAPE 0.00 DKK
2021-04-27 Årsstämma 2021
2021-02-17 Bokslutskommuniké 2020
2020-11-18 Kvartalsrapport 2020-Q3
2020-08-25 Kvartalsrapport 2020-Q2

Beskrivning

LandDanmark
ListaSmall Cap Copenhagen
SektorHandel & varor
IndustriSällanköpsvaror
Shape Robotics är verksamt inom IT-sektorn. Bolaget har utvecklat en modulär robotplattform som används i utbildningssyfte inom områdena programmering och innovation. Produkterna säljs under eget varumärke, huvudsakligen färdigställda men användaren kan även bygga sina robotar utifrån eget behov. Utöver erbjuds diverse kringtjänster och produkter. Störst verksamhet återfinns inom den nordiska marknaden och kundgruppen består av skolor och universitet.
2023-12-04 07:29:00

Partnerskabet mellem Shape Robotics og Network One Distribution ("NOD") har resulteret i en købsordre på 53 millioner kr. hvoraf størstedelen forventes leveret i december. Med denne ordre i hus ser den danske EdTech-koncern nu særdeles positivt på at nå målsætningen i forhold til indeværende års guidance allerede tidligt i december måned, der erfaringsmæssigt udgør årets travleste periode for ordreindtag.

Få uger efter notering på hovedmarkedet Nasdaq Main Market kan Shape Robotics i dag fremvise den største enkeltordre i selskabets historie. Ifølge CEO André Fehrn understreger ordren, at teamet bag Shape Robotics driver en effektiv organisation, som nyder stor tillid hos en række partnere, der præsenterer og distribuerer Shape Robotics' portefølje af uddannelses-produkter og tjenester ude i verden.

Mens december erfaringsmæssigt er den mest aktive måned for ordreindtag for Shape Robotics kan EdTech-koncernens 40-årige topchef i julemånedens første uge notere sig, at overliggeren for efterspørgsel og ordrestørrelse igen løfter sig for organisationen, der står klar til at levere størstedelen af dagens ordre inden nytår.

"Med bredt funderet enighed i den samlede og igennem året styrkede bestyrelse fastlagde vi i starten af året en kurs for vores ekspansion, som blev understøttet og yderligere kvalificeret af en overtegnet aktieemission i foråret. Nu kvitterer vi for tilliden med en milepælsordre, der beviser, at vi opererer med et højt tillidsniveau i markedet inden for uddannelse af unge i de essentielle STEAM-fag," siger André Fehrn.

Shape Robotics forventer således at ramme i det øvre interval på de udmeldte omsætningsforventninger på 145-155 mio. kr. for regnskabsåret 2023 og forventer i medio december 2023 at kunne udmelde forventningerne til 2024.

"Vores overordnede rammeaftale med NOD til en værdi af 30 mio. euro, der i dag yderligere manifesteres med en milepælsordre, er først og fremmest kommet i hus, fordi vores team i månedsvis har arbejdet utrætteligt, fleksibelt og topprofessionelt. En international virksomhed som Shape Robotics er fuldstændigt afhængig af, at alle ansatte opererer både selvstændigt og snarrådigt med fokus på at finde de bedste løsninger til kunderne. Vores vækststrategi, som vi gerne ser udbredt til endnu flere lande, drives frem af høj efterspørgsel og høj brugbarhed af vores løsninger samt vores stærke partnere og uvurderlige in-house arbejdsheste," siger CEO André Fehrn.

Partnerskaber danner bro til de nationale markeder

Shape Robotics har i årene 2022 og 2023 ekspanderet i især Øst- og Centraleuropa primært via en partnerskabsbaseret vækststrategi, hvor udvalgte, internationale distributører kan servicere skoler og institutioner med nøgleklare teknologilokaler, de såkaldte STEAM Labs, hvori Shape Robotics' egen skolerobot Fable sammen med hardware som f.eks. 3D-printere, Virtual Reality, interaktive tavler og undervisningsmateriale skaber en holistisk løsning til undervisning i teknologi.

Den rumænske distributionsgigant, NOD, og Shape Robotics indgik i sommeren 2023 en rammeaftale på minimum 30 mio. euro, som i juni medførte en opjustering for regnskabsåret 2023.

"Det er vores langsigtede, partnerskabsbaserede vækststrategi, som har skabt grundlaget for denne rekordstore købsordre. Vi oplever en markant efterspørgsel efter uddannelsesteknologi og nøgleklare løsninger, både fra serien af igangværende og forventeligt kommende EU-programmer, men i stigende grad også fra mange uddannelsesinstitutioner og nationale instanser, som i dag forsøger at omfavne og klæde nye generationer på til en langt mere digitaliseret verden. Vores relevans i markedet vokser både i dybden og bredden, og vores teknologi løser et akut problem med en tidshorisont, der rækker flere generationer ud i fremtiden. Vores ambition er derfor fortsat at bidrage til at klæde unge ordentligt på, så de kan møde et hurtigt skiftende arbejdsmarked hvor teknologiforståelse kommer i fokus i alle brancher." siger CEO André Fehrn.

Eksekverer ordre på baggrund af rettidig optimering af værdikæden

Ifølge bestyrelsesformand Jeppe Frandsen kommer den store købsordre i kølvandet på en rettidig investering i optimering af hele værdikæden for EdTech-koncernen, der således længe har forberedt sig på at kunne levere større og større ordrer på stadigt mere effektiv vis.

"Mitigering af flaskehalse og forsinkelser af komponenter og generel minimering af risiko i alle værdikædens led er og bliver et evigt levevilkår for enhver teknologivirksomhed, men vi har takket være vores ansattes ildhu og ekspertise lykkes med at levere effektivt og leve op til forventningerne hos slutbrugerne - de tusinder af unge videbegærlige mennesker," siger bestyrelsesformand Jeppe Frandsen.

Mens Shape Robotics' pt. største marked fortsat udgøres af Rumænien, åbnede selskabet i 2023 et datterselskab i Moldova og er i den afsluttende proces omkring opkøbet af Skriware i Polen.

"Polen er et af de mest folkerige lande i Europa, og der er bred og langsigtet politisk og finansiel opbakning til at uddanne befolkningen i ny teknologi. Opkøbet af Skriware vil accelerere vores indgang i Polen og højne både salgs- og distributionspotentialet fra 2024 og frem. Vi er klar til at omfavne den stigende efterspørgsel blandt andet takket være mange internationale partnerskaber, der gør det muligt for os effektivt at udvide vores fodaftryk på det internationale EdTech-marked og øge vores relevans i den digitale omstillings voksende momentum," siger bestyrelsesformand Jeppe Frandsen.

Yderligere oplysninger og investorrelationer:
André Fehrn, CEO Shape Robotics A/S
Email: ir@shaperobotics.com
CVR-nr. 38322656
www.shaperobotics.com

Kommunikation og PR:
Gullev & Co. ApS
www.gullev.co
Boris Gullev
Tel: +45 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com