Måndag 23 December | 16:45:45 Europe / Stockholm
2024-03-25 08:50:03

25.3.2024 08:50:01 CET | Alefarm Brewing | Investor Nyheder

Efter stor succes med afholdelsen af Alefarm Barrel-Aged Release Party, inviterer Alefarm Brewing A/S nu til en ny mini-ølfestival, som foregår lørdag d. 8. juni på bryggeriet. Arrangementet er dedikeret til de spontangærede øl, hvorfor der i løbet af dagen vil blive frigivet hele tre forskellige øl af denne type, blandt andet Selskabets første spontangærede lagerøl.

Investornyhed nr. 92

Alefarm Brewing inviterer til Alefarm Wild Beer Release Party

Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag annoncere sin invitation til Alefarm Wild Ale Release Party.

Alefarm Wild Ale Release Party er et arrangement med særligt fokus på de spontangærede øl, som indgår i Selskabets fadlagringsprogram. I løbet af dagen vil der være premiere på hele tre forskellige nye øl af denne type fra Selskabet.

I lighed med det netop afholdte Alefarm Barrel-Aged Release Party, vil dette arrangement blive afviklet ved opstilling af langborde og tønder, hvorfra smagsprøver på de forskellige øl kan indløses for et antal poletter - dermed bliver der tale om endnu en mini-ølfestival, som afholdes efter amerikansk forbillede.

Alefarm Wild Ale Release Party afholdes lørdag d. 8. juni 2024 fra kl. 12:00 til kl. 18:00 på bryggeriets adresse på Lunikvej 2B i Greve. Som supplement til de spontangærede øl vil være et udvalg af frisklavet mad, som kan købes på dagen. Dertil vil der være åbent i tap room, hvor øvrige øl kan købes og indtages i baren, såvel som tages med hjem.

Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:

"Vi er stadig meget glade for den store tilslutning, som der var til vores Alefarm Barrel-Aged Release Party - alle, som deltog, skal have stor tak for deres deltagelse! Vi fadlagrer jo imidlertid ikke kun stouts og portere, men også de lyse og spontangærede øl, hvorfor vi nu afholder et lignende arrangement til juni, som er dedikeret til netop disse øl. Der er tale om helt unikke og historiske øl, som vi glæder os meget til at løfte sløret for. Vi tør godt love at der bliver tale om smagsoplevelser på allerhøjeste niveau."

Supplerende information

For spørgsmål omkring invitationen til Alefarm Wild Ale Release Party, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.

Kontakter

Om Alefarm Brewing

Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.

Vedhæftninger