Måndag 23 December | 17:02:26 Europe / Stockholm
2024-04-29 09:30:03

29.4.2024 09:30:01 CEST | Alefarm Brewing | Investor Nyheder

Efter at kunne melde alt udsolgt af Selskabets populære påskeøl, der lancerer Alefarm Brewing A/S nu en serie af øl, som er dedikeret til højtider og mærkedage. Serien inkluderer blandt andet påskeøllen samt en øl, som frigives i forbindelse med Fars Dag.

Investornyhed nr. 97

Alefarm Brewing lancerer serie af øl til højtider og mærkedage

Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag offentliggøre lanceringen af en ny serie af øl til højtider og mærkedage.

At brygge øl til højtider er et velkendt fænomen især på det danske marked, hvor flere større bryggerier er kendt for deres forskellige øl. I forlængelse heraf lancerede Selskabet sin første påskeøl, navngivet Påskebajer, i marts måned.

Som følge af den store efterspørgsel efter denne øl, der lancerer Selskabet nu en serie af lignende øl, som er målrettet højtider og mærkedage på hjemmemarkedet. Serien inkluderer blandt andet Påskebajer, og vil blive fulgt af Fodboldbajer, Julebajer og som næste lancering Fars Bajer - en øl, som brygges og frigives i forbindelse med Fars Dag, som falder d. 5. juni 2024 i Danmark.

Serien af øl vil løbende være tilgængelig hos forhandlere over hele landet. Dertil kan de købes i Selskabets webshop på alefarm.dk i takt med at de bliver frigivet.

Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:

"Der var særdeles stor efterspørgsel efter vores Påskebajer, som blev udsolgt efter kort tid. Det viste os, at potentialet for øl, som er dedikeret til højtider og mærkedage, er betydeligt her på vores danske hjemmemarked, hvorfor det udgør en mulighed, som vi gerne vil udnytte. I den forbindelse lancerer vi som den næste øl vores Fars Bajer, som selvfølgelig er en øl, som er dedikeret til alle de gode fædre derude. Da vi først har sat serien i søen nu her, så når vi desværre ikke Mors Dag, som jo allerede er her om 14 dage - men selvfølgelig kommer den næste år! Hver øl i serien er navngivet noget med "bajer", som jo er det moderne, folkekære ord for en øl. Vi vil gerne sætte et så tydeligt præg på markedet at alle fremover ved at den moderne bajer, den får man hos Alefarm Brewing."

Supplerende information

For spørgsmål omkring serien af øl til højtider og mærkedage, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.

Kontakter

Om Alefarm Brewing

Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.

Vedhæftninger