Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Handel & varor |
Industri | Dagligvaror |
24.6.2024 13:00:01 CEST | Alefarm Brewing | Investor Nyheder
Alefarm Brewing A/S har øget sin eksport til det singaporeanske marked med 17% år-til-dato sammenlignet med samme periode sidste år. Væksten skyldes større efterspørgsel efter øl af højeste kvalitet især i det store expat-miljø, som kendetegner Singapore City.
Investornyhed nr. 105
Alefarm Brewing øger sin eksport til det singaporeanske marked med 17%
Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag annoncere en øget eksport på 17% til det singaporeanske marked.
I investornyhed nr. 28, dateret d. 16. januar 2023, der blev det offentliggjort at Selskabet har indgået aftale med en af de fremmeste singaporeanske distributører af specialøl, som importerer og sælger øl til barer, caféer og restauranter over hele landet.
Selskabet har i forlængelse af aftaleindgåelsen øget sin eksport til det singaporeanske marked med 17% år-til-dato sammenlignet med samme periode sidste år. Væksten skyldes større efterspørgsel efter øl af højeste kvalitet især i det store expat-miljø, som kendetegner Singapore City.
Væksten i eksporten til det singaporeanske marked ændrer ikke ved forventningerne til omsætningen, som de er opstillet for indeværende regnskabsår.
Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:
"Vi er glade for vores samarbejde i Singapore, og kan nu notere os en ikke ubetydelig vækst år-til-dato sammenlignet med samme periode sidste år. Væksten kommer især fra expat-miljø i SIngapore City, hvor forbrugerne søger mod øl af høj kvalitet på byens mange barer og restauranter. Her leverer vi til med glæde - og vi glæder os til at fortsætte og udbygge det gode samarbejde."
Supplerende information
For spørgsmål omkring væksten på det singaporeanske marked, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter
- Kasper Tidemann, Stifter og CEO, +45 31441760, kt@alefarm.dk
Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.