Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Handel & varor |
Industri | Dagligvaror |
11.12.2024 09:00:00 CET | Alefarm Brewing | Investor Nyheder
Alefarm Brewing A/S har øget sin omsætning med 16% i perioden fra juli til november 2024 sammenlignet med samme måneder sidste år. Væksten kan især tilskrives den fortsatte indsats i de digitale kanaler.
Investornyhed nr. 118
Alefarm Brewing øger sin omsætning med 16% fra juli til november 2024
Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag annoncere en vækst i sin omsætning på 16% i perioden fra juli til november 2024.
2. halvår er omsætningsmæssigt normalt lidt større end 1. halvår, og sådan bliver det også i år. Omsætningsvæksten i 1. halvår 2024 lå på ca. 13%, mens den foreløbige vækst i 2. halvår ind til og med november måned ligger på over 16%. Væksten er således fortsat ind i 2. halvår og er endda øget med nogle procent, hvilket især kan tilskrives den fortsatte indsats i de digitale kanaler. Der er dog også positiv udvikling i andre salgskanaler med nye kunder, der er kommet til. Der gøres i dag en indsats på tværs af alle kanaler, og det ser ud til, at indsatsen over en bred kam kommer til at bære frugt.
Selskabet er nu 15% foran sidste års omsætning år-til-dato, hvilket fortsat er i tråd med de udmeldte forventninger for indeværende regnskabsår.
CEO, Kresten Thorndahl, udtaler i den forbindelse:
“Vi har arbejdet benhårdt for at skabe de gode resultater, som vi har set i denne periode - og som vi virkelig glæder os over. Efterspørgslen efter det gode øl fra Alefarm Brewing vokser fortsat, og vi er enormt glade for de mange nye kunder, som hele tiden kommer til. Det gør os ikke mindre taknemmelige over de mange bestående og trofaste kunder, som holder ved, og som vi vil komme til at gøre endnu mere for i fremtiden.“
Supplerende information
For spørgsmål omkring væksten i 2. halvår 2024, der kan Selskabets CEO, Kresten Thorndahl, kontaktes på krt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter
- Kresten Thorndahl, CEO, +45 60 57 52 26, krt@alefarm.dk
Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.