Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Sektor | Tjänster |
Industri | IT-konsult & onlinetjänster |
30.11.2021 14:00:00 CET | Copyright Agent A/S | Investor Nyheder
Copyright Agent ekspanderer til fire nye markeder og er nu til stede i 13 lande mens de ser det fulde udbytte af deres entreprisestrategi.
Copyright Agent annoncerer i dag åbningen af fire nye markeder, Frankrig, Belgien, Holland og Estland og beskytter, med deres full-service IPRaaS (Intellectual Property Rights as a Service) løsning, originalt billed- og tekstindhold mod andre virksomheders uretmæssige brug på nettet.
Med udvidelsen vil Copyright Agent servicere i alt 13 markeder, hvoraf virksomheden har indtrådt i syv markeder siden deres initial public offering i juli i år, hvor de blev et børsnoteret selskab hos Nasdaq First North Growth Market med aktiesymbolet (ticker) COPY.
Åbningen af flere nye markeder og de seneste kontrakter med fire store, internationale kunder Caters News Agency, Reuters News Agency, Aller Media AB og Apix Syndication, og samtidigt åbningen i et nyt kontinent, Australien, illustrerer tydeligt effektiviteten af Copyright Agents entreprisestrategi.
Vi ser effekten af selskabets push-pull strategi, hvor indgangen i et nyt land både etablerer og åbner et nyt marked op for flere af deres eksisterende kunder. Samtidigt kan Copyright Agent trække nye kunder tilbage og ind i deres allerede etablerede markeder hvilket gør det muligt for selskabet at øge værdien af deres kundekontrakter, betragteligt. Lige præcis dette ses med Copyright Agents kontrakt med deres første australske kunde, Apix Syndication, som de nu servicerer i 12 markeder.
Copyright Agents vellykkede indtrædelse i nye markeder kan yderligere tilskrives deres glocal model, som gør det nemt og effektivt at åbne op og operere i nye lande på lokalt sprog, hvor nye og eksisterende kunder har deres tilstedeværelse.
Endelig kan Copyright Agents løbende udvidelse i Europa og Australien betragtes som et klart vidnesbyrd om det stigende behov for højkvalitetsløsninger til beskyttelse af originalt indhold i en digitaliseret verden samt et udtryk for efterspørgslen på Copyright Agents full-service løsning, der gør det muligt for dem at servicere kunder over hele værdikæden - fra monitorering af indhold til sikringen af kompensation for andre virksomheders uretmæssige brug.
Copyright Agents CEO, Henrik Eggert udtaler:
“Vi følger vores vækst- og ekspansionsplan og er glade for at se effekten af vores strategi i praksis. Den fungerer som forventet, vores kunder er tilfredse og vi modtager løbende henvendelser fra nye kunder, som enten ser os i succesfulde samarbejder med deres kollegaer i branchen, eller som møder os i de nye markeder, hvor vi etablerer os. Vi fortsætter ekspansionen med flere markeder og nye kunder og fortsætter vores arbejde med at understøtte og sikre, at skaberne af originalt indhold sikres rimelige og retfærdige vilkår for deres arbejde”.
Kontakter
- Henrik Eggert, CEO / adm. direktør, (+45) 40 340 440, henrik@copyrightagent.com
- Henrik Richard Hasselbalch Busch, Bestyrelsesformand, (+45) 31 31 45 45, busch@copyrightagent.com
Om Copyright Agent A/S
Copyright Agent A/S er en legal-tech virksomhed, som hjælper professionelle skabere af indhold med at sikre deres originale arbejde imod uretmæssig brug, fra andre virksomheder.
Selskabets teknologi beskytter originalt arbejde og sikrer ophavsretten til det originale værk på tværs af et globalt Internet. Copyright Agent A/S bidrager til et retfærdigt og bæredygtigt kreativt økosystem, og understøtter en voksende global dagsorden om at sikre bedre vilkår for dem, der skaber originalt og unikt indhold.
https://www.copyrightagent.com