Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Telekom & Media |
Industri | Media |
22.9.2022 18:11:59 CEST | Mdundo.com A/S | Offentliggørelse af årsrapport
Bestyrelsen for Mdundo.com A/S har godkendt Selskabets årsrapport for perioden 1. juli 2021 – 30. juni 2022, der viser høj vækst og væsentlig forbedring af omsætningen.
Selskabsmeddelelse nummer 09-2022
Indeholder intern information
Highlights:
Høj brugervækst:
Ved udgangen af regnskabsåret havde koncernen 20,3 millioner månedlige aktive brugere, hvilket overgår den oprindelige guidance på 18 millioner for måneden.
Det største land var Nigeria med i alt 4,9 millioner månedlige aktive brugere, efterfulgt af Sydafrika med 3,7 millioner, Kenya med 2,8 millioner og Tanzania med 2,4 millioner.
Udvikling i omsætning:
Reklameindtægter forblev den dominerende indtægtskilde: Omsætningen fra annoncer placeret på Mdundo er steget med 165% fra DKK 2,25 mio. til DKK 5,95 mio. i forhold til regnskabsåret, der sluttede juni 2021.
Partnerskaber med teleselskaber fremmer hurtig vækst i ny indtægtskilde blandt 150 millioner potentielle kunder: Partnerskaberne tegner sig for DKK 1,31 mio. i omsætning for regnskabsperioden eller 18% af periodens samlede omsætning. Selskabet meddelte ved børsnoteringen, at abonnementsindtægter forventes at udgøre 40% af den samlede omsætning i fremtiden, hvilket stadig er tilfældet.
Nye licensaftaler og vækst i musik kataloget:
Det samlede antal tilgængelige sange på Mdundo.com, direkte uploadet til tjenesten, voksede med 43% til i alt over 400.000 sange.
Ledelsen annoncerede en licensaftale med Universal Music Group, et af de førende musikselskaber globalt.
Mdundo har allerede eksisterende licensaftaler med Warner Music Group og Believe Digital, som tilsammen leverer 1,7 mio. sange, der er tilgængelige for Mdundos brugere.
Finansiel performance:
Omsætningen for regnskabsåret blev på DKK 7,2 mio., hvilket svarer til en vækst på 216% fra 2020/21.
Årets EBITDA udgør minus DKK 8,0 mio., hvilket er inden for seneste forventning på minus DKK 8-9 mio. for 2021/22, og væsentligt bedre end de oprindelige forventninger for året på minus DKK10 - 11 mio.
Det ordinære resultat efter skat udgør minus DKK 9,7 mio. Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende og i overensstemmelse med Mdundos vækststrategi og mission om at være den primære pan-afrikanske musiktjeneste indenfor få år og have 50 millioner unikke månedlige aktive brugere medio 2025.
I forbindelse med børsnoteringen på Nasdaq First North i september 2020 rejste Selskabet yderligere kapital for at understøtte vækstrejsen. Nettoprovenuet var ca. DKK 36 mio. og ved udgangen af regnskabsåret 2021/22 var likviditeten DKK 7,3 mio. plus et indskud på DKK 15 mio. på Selskabets skattekonto, som nu er indbetalt til Selskabets bankkonto.
Outlook:
Ledelsen forventer en stigning i omsætningen fra DKK 7,3 mio. i 2021/22 til DKK 13-16 mio. i 2022/23, mens EBITDA forventes at ligge i intervallet minus DKK 7-8,5 mio. som følge af en øget investering med fokus på at skabe værdi pr. bruger gennem premium-produkter og telco-partnerskaber.
For regnskabsåret 2022/2023 forventer ledelsen 25 mio. månedlige aktive brugere op fra 20,3 mio. i juni 2022.
Mdundo meddelte tidligere i juni 2022, at det sigter mod 50 millioner månedlige aktive brugere samt en positiv EBITDA for regnskabsåret, der slutter juni 2025.
Kontakter
- Jesper Vesten Drescher, Bestyrelsesformand/Chairman of the board, +4523229900, ir@mdundo.com
Om Mdundo.com A/S
Mdundo er en ledende musiktjeneste i Afrika med millioner af brugere som streamer og downloader via vores hjemmeside og app hver eneste måned. Vores ambition er at give Afrikas millioner af internetabonnementer nem adgang til musik samt bidrage til struktur, legalitet og omsætning til musikindustrien. Mere: https://mdundo.com/
Mdundo.com A/S
Jagtvænget 2
2920 Charlottenlund
www.mdundo.com
Certified Adviser
Kapital Partner ApS
Jernbanegade 4
1608 København V
+45 89 88 78 46
www.kaptalpartner.dk