Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Telekom & Media |
Industri | Media |
27.10.2022 15:30:30 CEST | Mdundo.com A/S | Forløb af ordinær generalforsamling
Selskabets ordinære generalforsamling blev afholdt den 27. oktober 2022, kl. 15.00, som angivet i indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Selskabsmeddelelse nr. 13-2022
Dagsordenen var som følger:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forgangne år
2. Fremlæggelse af årsrapport og eventuelt koncernregnskab til godkendelse
Bestyrelsen indstiller, at årsrapporten for 2022 godkendes.
3. Godkendelse af bestyrelses vederlag for indeværende regnskabsår
Bestyrelsen indstiller, at det foreslåede bestyrelsesvederlag vedtages.
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
Bestyrelsen indstiller, at årets underskud overføres til næste år.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
I henhold til vedtægternes punkt 11.1 vælges de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer for ét år ad gangen, og genvalg kan finde sted.
På den ordinære generalforsamling i 2022 stiller formand Jesper Vesten Drescher, Jakob Sode Ellehauge, Kris Senanu og Joseph Hundah op til genvalg, og bestyrelsen foreslår genvalg af dem alle.
6. Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår genvalg af GRANT THORNTON, STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB
7. Eventuelle forslag fra bestyrelsen og/eller kapitalejerne
Bestyrelsen foreslår, at Selskabets vedtægter pkt. 6.4 ændres fra den nuværende ordlyd: ”Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers og højst 5 ugers varsel på selskabets hjemmeside, www.mdundo.com.” til ”Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med mindst 2 ugers og højst 4 ugers varsel på selskabets hjemmeside, www.mdundo.com.”
Forslaget fremsættes for at være i overensstemmelse med Selskabslovens paragraf 94, da Nasdaq First North Growth Market ikke betragtes som et reguleret marked, men en multilateral handelsfacilitet.
8. Eventuelt
Advokatfuldmægtig Layal Sarhan var af bestyrelsen udpeget som dirigent.
Dirigenten konstaterede med de fremmødtes tilslutning, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til dagsordenen.
Dirigenten konstaterede, at der var repræsenteret nominelt kr. 226.496 aktier, svarende til 22,2 % af den samlede aktiekapital på nominelt kr. 1.019.666,80. Hertil oplyste dirigenten, at den deltagende aktiekapital repræsenterede 2.264.962 stemmer, svarende 22,2 % af det samlede antal stemmer på 10.196.668. Stemmerne var repræsenteret således:
1.332.503 stemmer via fremmødte.
932.459 stemmer via fuldmagt til bestyrelsen.
0 stemmer via instruktionsfuldmagter og brevstemmer.
Ad pkt. 1
Bestyrelsesformanden aflagde beretningen.
Dirigenten konstaterede, at der ikke var spørgsmål eller bemærkninger til bestyrelsens beretning, og at generalforsamlingen tog bestyrelsens beretning om Mdundo.com A/S’ virksomhed i 2021/22 til efterretning.
Ad pkt. 2
Bestyrelsen havde indstillet årsrapporten for 2021/22 til generalforsamlingens godkendelse.
Generalforsamlingen godkendte årsrapporten.
Ad pkt. 3
Bestyrelsen indstiller, at det foreslåede bestyrelsesvederlag vedtages. Forslaget blev vedtaget af generalforsamlingen.
Ad pkt. 4
Bestyrelsen indstiller, at årets underskud overføres til næste år. Forslaget blev vedtaget af generalforsamlingen.
Ad pkt. 5
Bestyrelsen havde foreslået genvalg af formand Jesper Vesten Drescher, samt genvalg af øvrige bestyrelsesmedlemmer Jakob Sode Ellehauge, Kris Senanu og Joseph Hundah. Alle foreslåede kandidater blev genvalgt af generalforsamlingen.
Ad pkt. 6
Bestyrelsen havde foreslået genvalg af GRANT THORNTON, STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, hvilket blev godkendt af generalforsamlingen.
Ad pkt. 7
Den af Bestyrelsen foreslåede ændring til vedtægterne blev godkendt af generalforsamlingen med kvalificeret flertal.
Ad pkt. 8
Der var ingen, der ønskede ordet.
Generalforsamlingen blev afsluttet.
Kontakter
- Jesper Vesten Drescher, Bestyrelsesformand/Chairman of the board, +4523229900, ir@mdundo.com
Om Mdundo.com A/S
Mdundo er en ledende musiktjeneste i Afrika med millioner af brugere som streamer og downloader via vores hjemmeside og app hver eneste måned. Vores ambition er at give Afrikas millioner af internetabonnementer nem adgang til musik samt bidrage til struktur, legalitet og omsætning til musikindustrien. Mere: https://mdundo.com/
Mdundo.com A/S
Jagtvænget 2
2920 Charlottenlund
www.mdundo.com
Certified Adviser
Kapital Partner ApS
Jernbanegade 4
1608 København V
+45 89 88 78 46
www.kaptalpartner.dk