Onsdag 12 Mars | 10:53:00 Europe / Stockholm

Kalender

Est. tid*
2025-11-05 08:00 Kvartalsrapport 2025-Q3
2025-08-13 08:00 Kvartalsrapport 2025-Q2
2025-05-07 08:00 Kvartalsrapport 2025-Q1
2025-04-04 N/A X-dag ordinarie utdelning ORSTED 0.00 DKK
2025-04-03 N/A Årsstämma
2025-02-06 - Bokslutskommuniké 2024
2024-11-05 - Kvartalsrapport 2024-Q3
2024-08-15 - Kvartalsrapport 2024-Q2
2024-05-02 - Kvartalsrapport 2024-Q1
2024-03-06 - X-dag ordinarie utdelning ORSTED 0.00 DKK
2024-03-05 - Årsstämma
2024-02-07 - Bokslutskommuniké 2023
2023-11-01 - Kvartalsrapport 2023-Q3
2023-08-10 - Kvartalsrapport 2023-Q2
2023-05-03 - Kvartalsrapport 2023-Q1
2023-03-08 - X-dag ordinarie utdelning ORSTED 13.50 DKK
2023-03-07 - Årsstämma
2023-02-01 - Bokslutskommuniké 2022
2022-11-03 - Kvartalsrapport 2022-Q3
2022-08-11 - Kvartalsrapport 2022-Q2
2022-04-29 - Kvartalsrapport 2022-Q1
2022-04-11 - X-dag ordinarie utdelning ORSTED 12.50 DKK
2022-04-08 - Årsstämma
2022-02-02 - Bokslutskommuniké 2021
2021-11-03 - Kvartalsrapport 2021-Q3
2021-08-12 - Kvartalsrapport 2021-Q2
2021-04-29 - Kvartalsrapport 2021-Q1
2021-03-02 - X-dag ordinarie utdelning ORSTED 11.50 DKK
2021-03-01 - Årsstämma
2021-02-03 - Bokslutskommuniké 2020
2020-10-28 - Kvartalsrapport 2020-Q3
2020-08-12 - Kvartalsrapport 2020-Q2
2020-04-29 - Kvartalsrapport 2020-Q1
2020-03-03 - X-dag ordinarie utdelning ORSTED 10.50 DKK
2020-03-02 - Årsstämma
2020-01-30 - Bokslutskommuniké 2019
2019-10-30 - Kvartalsrapport 2019-Q3
2019-08-08 - Kvartalsrapport 2019-Q2
2019-05-01 - Kvartalsrapport 2019-Q1
2019-03-06 - X-dag ordinarie utdelning ORSTED 9.75 DKK
2019-03-05 - Årsstämma
2019-01-31 - Bokslutskommuniké 2018
2018-11-01 - Kvartalsrapport 2018-Q3
2018-08-09 - Kvartalsrapport 2018-Q2
2018-04-26 - Kvartalsrapport 2018-Q1
2018-03-09 - X-dag ordinarie utdelning ORSTED 9.00 DKK
2018-03-08 - Årsstämma
2018-02-01 - Bokslutskommuniké 2017
2017-11-02 - Kvartalsrapport 2017-Q3
2017-10-30 - Extra Bolagsstämma 2017
2017-08-10 - Kvartalsrapport 2017-Q2
2017-04-27 - Kvartalsrapport 2017-Q1
2017-03-03 - X-dag ordinarie utdelning ORSTED 6.00 DKK
2017-03-02 - Årsstämma
2017-02-02 - Kapitalmarknadsdag 2017
2017-02-02 - Bokslutskommuniké 2016
2016-11-08 - Kvartalsrapport 2016-Q3
2016-08-04 - Kvartalsrapport 2016-Q2
2016-04-27 - Kvartalsrapport 2016-Q1
2016-02-29 - X-dag ordinarie utdelning ORSTED 0.00 DKK
2016-02-26 - Årsstämma
2015-03-05 - X-dag ordinarie utdelning ORSTED 0.00 DKK
2015-03-04 - Årsstämma

Beskrivning

LandDanmark
ListaLarge Cap Copenhagen
SektorEnergi & Miljö
IndustriEnergikällor
Ørsted är verksamt inom energisektorn. Verksamheten är inriktad mot produktion av förnybar energi via vindkraftverk, där störst marknad återfinns inom Norden och Europa. Bolaget producerar även natur- och biogas samt levererar tilläggstjänster i form av program för studie av energimarknadens utveckling. Ørsted grundades under 2006 vid en sammanslagning av flera danska energibolag.
2025-03-06 09:00:05

6.3.2025 09:00:01 CET | Ørsted A/S | Investor Nyheder

Efter færdiggørelse af anlægs- og idriftsættelsesarbejdet producerer Ørsted og Nuveen Infrastructures havvindmøllepark Gode Wind 3 nu tilstrækkelig vedvarende energi til at forsyne, hvad der svarer til 250.000 tyske husstande med grøn strøm.

Afsluttende test på havvindmølleparken Gode Wind 3, som er ejet i fællesskab af Ørsted og Nuveen Infrastructure, blev færdiggjort den 28. februar 2025, og projektet er nu fuldt idriftsat. Projektet er Ørsteds femte idriftsatte havvindmøllepark i Tyskland, og med en installeret kapacitet på 253 MW kan den forsyne, hvad der svarer til 250.000 husstande med grøn strøm. Havvindmølleparken vil blive efterfulgt af Borkum Riffgrund 3 på 913 MW, hvor den sidste vindmølle blev installeret i begyndelsen af januar.

I Tyskland kan Ørsted nu forsyne, hvad der svarer til ca. 1,6 millioner husstande med grøn strøm fra havvind alene. Ørsted er markedsledende og står for driften af næsten 20 % af Tysklands samlede havvindkapacitet.

Nuveen Infrastructure er en af de største forvaltere af investeringer i infrastruktur over hele verden med aktiver under forvaltning for mere end USD 30 mia. Virksomheden kan med sin porteføljekapacitet på over 7,6 GW forsyne mere end 4 millioner husstande med vedvarende energi.

Patrick Harnett, Executive Vice President og koncerndriftsdirektør i Ørsted, siger: "Havvind er en central teknologi i Tysklands omstilling til grøn energi. Med færdiggørelsen af Gode Wind 3 har Ørsted nu fem idriftsatte havvindmølleparker i den tyske del af Nordsøen, som alle producerer lokal vedvarende energi i stor skala. Vi kommer til yderligere at udbygge vores forsyning af tyske husstande og virksomheder med grøn strøm, når vores næste havvindmøllepark, Borkum Riffgrund 3, begynder at levere strøm i 2026."

Jordi Francesch, direktør for investeringer i vedvarende energi hos Nuveen Infrastructure, siger: "Det er en stor fornøjelse at kunne fortælle, at Gode Wind 3 Havvindmøllepark er idriftsat med succes, hvilket markerer en skelsættende begivenhed i vores partnerskab med Ørsted. Denne milepæl understreger vores fælles engagement i at fremme vedvarende og uafhængige energiløsninger og skabe bæredygtig værdi for samfundet, miljøet og vores investorer."

Felix Gschnell, programdirektør for Gode Wind 3 hos Ørsted, udtaler: "Jeg er meget stolt over, at Gode Wind 3 nu er i fuld kommerciel drift og forsyner det tyske elnet med strøm. Det har krævet en enorm indsats fra vores team og hele vores forsyningskæde at få gennemført dette projekt under udfordrende forhold for industrien – så dem vil jeg gerne sende en stor tak til."

Ørsted begyndte at opføre Gode Wind 3 ude på havet i august 2023, hvor det første fundament blev installeret. Gode Wind 3 består af 23 vindmøller fra Siemens Gamesa Renewable Energy, hver med en kapacitet på 11 MW. Med en rotordiameter på 200 meter er vindmøllen på nuværende tidspunkt den største i drift i tysk farvand. Den nye generation af vindmøller giver et årligt energiudbytte på op til 40 % mere end vindmøllerne på 8 MW.

Strømmen produceret af Gode Wind 3 transmitteres via vindmølleparkens egen offshore transformerstation samt en omformerstation fra TenneT, den tyske systemoperatør, til ekstra-højspændingsnettet på land i Niedersachsen i Tyskland. Driften vil fortsat blive styret fra Ørsteds knudepunkt på havnen i Norden-Norddeich i Niedersachsen. Ørsted vil nu modtage en vægtet gennemsnitlig pris for elproduktionen fra Gode Wind 3 på EUR 81 pr. MWh.

Innovation og europæisk samarbejde
Til installation af tre af monopælfundamenterne har Ørsted anvendt en nyudviklet metode, der fuldt ud kan erstatte den konventionelle installationsmetode med ramning. Implementeringen af den nye installationsteknologi har medført et markant fald i støjniveauet under vand. Gode Wind 3 er resultatet af et internationalt samarbejde mellem Ørsted og leverandører fra flere europæiske lande. Produktion og logistik har været spredt ud på lokationer i Tyskland, Danmark, Holland og Frankrig.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Global Media Relations
Frederik Høj Rühne
+45 99 55 72 77
freho@orsted.com

Investor Relations
Rasmus Keglberg Hærvig
+45 99 55 90 95
IR@orsted.com

Nuveen Infrastructure
Charlotte Stickings
+44 7795 071186

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker og bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg. Ørsted rangerer på CDP’s A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.300 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2024 en omsætning på 71,0 mia. kr. (9,5 mia. euro). Besøg orsted.com eller følg os.

Om Nuveen Infrastructure
Nuveen Infrastructure er Nuveens division for infrastrukturinvesteringer. Nuveen er kapitalforvalter for TIAA-koncernen og havde pr. 31. december 2024 aktiver under forvaltning for USD 1,3 billioner. Nuveen Infrastructure sigter mod at investere i muligheder i mellemsegmentet på tværs af flere strategier og sektorer, herunder grøn energi, agroindustri, telekommunikation, transport og social infrastruktur. Med vores platform tilbyder vi et mangfoldigt sæt af investeringsmuligheder og skræddersyede strategier samt dyb ekspertise via vores omfattende partnernetværk.

Vedhæftninger