Onsdag 17 December | 03:55:47 Europe / Stockholm

Kalender

Est. tid*
2026-08-21 N/A Kvartalsrapport 2026-Q2
2026-04-16 N/A Årsstämma
2026-03-12 N/A Bokslutskommuniké 2025
2025-08-21 - Kvartalsrapport 2025-Q2
2025-04-25 - X-dag ordinarie utdelning QINTER 0.00 DKK
2025-04-24 - Årsstämma
2025-03-14 - Bokslutskommuniké 2024
2024-08-21 - Kvartalsrapport 2024-Q2
2024-04-19 - X-dag ordinarie utdelning QINTER 0.00 DKK
2024-04-18 - Årsstämma
2024-03-14 - Bokslutskommuniké 2023
2023-08-21 - Kvartalsrapport 2023-Q2
2023-04-13 - X-dag ordinarie utdelning QINTER 0.00 DKK
2023-04-12 - Årsstämma
2023-03-14 - Bokslutskommuniké 2022
2022-08-22 - Kvartalsrapport 2022-Q2
2022-04-13 - X-dag ordinarie utdelning QINTER 0.00 DKK
2022-04-12 - Årsstämma
2022-03-14 - Bokslutskommuniké 2021

Beskrivning

LandDanmark
ListaFirst North Denmark
SektorInformationsteknik
IndustriElektronisk utrustning
Q-interline är verksamt inom teknikbranschen. Bolaget utvecklar tekniska, analytiska lösningar samt mätutrustning som används inom process- och produktanalys. Bolagets kunder återfinns främst inom livsmedels-, läkemedels- och jordbruksindustrin. Bolaget är verksamt på en global nivå. Q-interline grundades 1996 och har sitt huvudkontor i Tølløse, Danmark.

Intresserad av bolagets nyckeltal?

Analysera bolaget i Börsdata!

Vem äger bolaget?

All ägardata du vill ha finns i Holdings!

2025-11-14 10:00:02

14.11.2025 10:00:00 CET | Q-Interline A/S | Investor Nyheder

Q-Interline A/S annoncerer i dag etableringen af et advisory board, der skal styrke ledelsen og bestyrelsen med strategiske kompetencer inden for forretningsudvikling, international ekspansion og softwarebaserede forretningsmodeller.

Siden børsnoteringen i 2021 har Q-Interline investeret betydelige ressourcer i at opbygge en international organisation med egne datterselskaber og kommerciel tilstedeværelse på nøglemarkeder i Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA. Investeringerne har haft fokus på at udvide virksomhedens brand og markedsandele uden for Norden, hvor Q-Interline traditionelt har været blandt markedslederne inden for FT-NIR-teknologi til proces- og kvalitetsanalyse.

Med den nu etablerede internationale platform retter Q-Interline nu fokus mod at udnytte sin geografiske tilstedeværelse til at skabe profitabel vækst i de kommende år. Et vigtigt element i denne strategi er at styrke kompetencerne inden for forretningsudvikling, herunder især på det amerikanske marked, samt at accelerere udviklingen af software services, der skal bidrage til en øget andel af annual recurring revenue (ARR).

For at understøtte denne udvikling etableres et midlertidigt advisory board med to erfarne profiler, som begge besidder dyb indsigt i international vækst, teknologi og softwareforretning, og det er hensigten, at de kan indtræde i bestyrelsen ved den ordinære generalforsamling den 16. april 2026.

Maja Vonsild Jørgensen
Maja har en kandidatgrad i Strategi, Organisation & Ledelse fra Copenhagen Business School og omfattende international erfaring fra teknologidrevne industrivirksomheder med fokus på forretningsudvikling, vækst og effektiv drift.

Maja har opbygget en markant profil inden for international ekspansion, især gennem sit arbejde med det amerikanske marked, hvor hun har dokumenteret succes med at etablere og skalere forretning i et konkurrencepræget og komplekst miljø. I sin tid som CEO for den børsnoterede virksomhed Hove A/S var hun ansvarlig for virksomhedens strategiske udvikling og internationale vækst. Hun etablerede og opbyggede selskabets amerikanske datterselskab fra bunden, skabte et stærkt kommercielt afsæt og leverede betydelige resultater, som dannede grundlag for koncernens senere vækst.

Under hendes ledelse blev virksomheden transformeret med fokus på profitabel vækst, organisatorisk professionalisering og international tilstedeværelse. Hun stod i spidsen for en succesfuld børsnotering på Nasdaq First North og udbyggede forretningen med datterselskaber i flere lande samt nye digitale forretningsområder.

Tidligere arbejdede Maja ved Trade Council i Chicago, hvor hun rådgav danske teknologivirksomheder om etablering og skalering af amerikanske datterselskaber. Denne erfaring har givet hende dyb indsigt i det amerikanske marked, partnerskabsopbygning og kommerciel markedsadgang.

Med sin stærke strategiske og analytiske profil kombineret med solid kommerciel erfaring bringer Maja præcis de kompetencer, som Q-Interline får brug for i den næste fase af vækstrejsen i USA. Hendes indgående kendskab til etablering, opbygning og skalering af datterselskaber på det amerikanske marked gør hende særligt værdifuld i forhold til at realisere Q-Interlines ambition om at udnytte sin tilstedeværelse i USA til profitabel og vedvarende vækst.

Michael Gram
Michael Gram er uddannet landinspektør (cand.geom) fra Aalborg Universitet og har gennemgået bestyrelsesuddannelse på Copenhagen Business School – Board Work and Corporate Governance in StartUp and ScaleUp Companies.

Michael har mere end to årtiers erfaring som iværksætter og CEO i IT- og servicebranchen, hvor han har stået i spidsen for MapsPeople A/S. Under hans ledelse blev MapsPeople transformeret til en international IT-virksomhed med Software as a Service (SaaS) som central forretningsmodel.

Hans mangeårige erfaring med at udvikle og skalere softwarebaserede serviceydelser giver en særlig relevans for Q-Interline, der i stigende grad satser på at udbygge sin softwareportefølje, AnalyticTrust, med cloud-baserede løsninger til automatisk fjernovervågning (remote cloud surveillance) af analysesystemerne. Michael bringer en stærk forståelse for, hvordan man bygger skalerbare, abonnementsbaserede forretningsmodeller (ARR) og omsætter teknologiske løsninger til varig kundeværdi.

Ud over sine mangeårige lederroller har Michael engageret sig aktivt i at fremme tech-industrien i Danmark gennem bestyrelsesposter i blandt andet Foreningen af Børsnoterede Virksomheder og TechBBQ, et af Nordeuropas største teknologi- og iværksætterevents.

Styrket fokus på salgsudvikling i DACH-regionen
Som et led i Q-Interlines fortsatte fokus på at skabe profitabel vækst og udbygge den internationale markedsposition, styrkes samtidig salgsindsatsen i DACH-regionen med et mere målrettet fokus på forretningsudvikling.

For at realisere dette potentiale har Q-Interline besluttet at skifte landechef i Tyskland og søger en ny, mere kommercielt orienteret leder, der skal drive ekspansionen og styrke virksomhedens position på Europas største marked for fødevareproduktion.

Indtil en ny landechef er på plads, vil CEO Martin Roithner Henriksen midlertidigt varetage den daglige ledelse af medarbejderne i Q-Interline GmbH. Martin har et indgående kendskab til det tyske marked, som han tidligere har bearbejdet, og vil i overgangsperioden sikre kontinuitet og fremdrift i de lokale aktiviteter. 

Birgit Vilstrup Olsen, bestyrelsesleder i Q-Interline udtaler:
”Med etableringen af et advisory board tager vi endnu et vigtigt skridt i Q-Interlines udvikling. Maja og Michael bringer begge stærke kompetencer inden for international forretningsudvikling, softwarestrategi og kommerciel skalering, hvilket er præcis de kompetencer, vi skal bruge i den næste fase, hvor vi vil omsætte vores investeringer i international tilstedeværelse til profitabel vækst og styrket softwareforretning.
Samtidig intensiverer vi vores salgsindsats i DACH-regionen for at udnytte de mange muligheder, vi ser i det tyske marked. Det er et naturligt næste skridt i vores strategi om at skabe vækst gennem øget kommerciel styrke og lokal tilstedeværelse.”

Kontakter:

Martin Roithner Henriksen
CEO / adm. Direktør
Tlf.: (+45) 53 80 06 09
E-mail: mrh@q-interline.com

Certified Adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf.: (+45) 20 72 02 00
jn@nordencef.dk

Kommunikation
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tlf.: (+45) 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co

Om Q-Interline A/S

Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.

Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.

Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 44 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.

Selskabet har gennem mere end 29 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.

Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.

 

Vedhæftninger