Kurs & Likviditet
Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Handel & varor |
Industri | Sällanköpsvaror |
16.5.2023 08:40:15 CEST | Scandinavian Medical Solutions A/S | Periodeoplysning
SELSKABSMEDDELELSE NR. 28 – 2023 | 16-05-2023
Scandinavian Medical Solutions A/S (”Scandinavian Medical Solutions” eller ”Selskabet”) præsenterer i dag en halvårsrapport for perioden 1. oktober 2022 til 31. marts 2023, der bekræfter Selskabets vækstforventninger. Scandinavian Medical Solutions er kommet særdeles godt fra start med regnskabsåret, hvilket tilskrives en fortsat succesfuld implementering af Selskabets vækstplan.
Ledelsen og bestyrelsen i Selskabet er tilfredse med halvårsresultatet, hvor en række flotte handler er blevet sikret. Resultatet for dette første halvår betragtes som værende bedre end ventet, hvilket understøttes af Selskabets seneste to opjusteringer i indeværende regnskabsår.
CEO Jens Krohn fortæller, at Scandinavian Medical Solutions har realiseret en vækst på 85,14 % sammenlignet med samme periode sidste år.
”Vi har haft et travlt første halvår, med en imponerende vækst i omsætning sammenlignet med samme periode i sidste regnskabsår. Væksten drives især af vores hovedforretning – køb og salg af brugt billeddiagnostisk udstyr – samtidig vækster vores to øvrige forretningsområder hurtigere end oprindeligt kalkuleret. Vi har nu en styrke og størrelse i branchen, som kun ganske få på det europæiske marked kan matche, hvilket giver os nogle helt unikke muligheder for vores fremtidige vækst,” forklarer CEO Jens Krohn.
Hovedpunkter for H1 2022-2023:
- Scandinavian Medical Solutions realiserer i H1 2022/23 en vækst i omsætningen på 85,14 % sammenlignet med samme periode sidste regnskabsår. Hele væksten er organisk.
- Driftsresultatet før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) for H1 2022/23 udgør DKK 14,4 mio., hvilket betyder, at Scandinavian Medical Solutions har formået at fordoble EBITDA-resultatet for H1 2022/23 mod H1 2021/22, hvor resultatet landende på DKK 5,8 mio. svarende til en stigning på 146 %.
- Resultat før finansielle omkostninger (EBIT) for H1 2022/23 ligger på DKK 12,7 mio. mod DKK 5,8 mio. for samme periode 2021/22 – svarende til en vækst på 117 %.
- Resultatet før skat (EBT) er øget fra DKK 5,8 mio. i første halvår 2021/22 til DKK 12,2 mio. i første halvår 2022/23. Det svarer til en vækst i forhold til samme periode sidste år på 109 % og en EBT- margin på 12,6 %.
Ledelsen og bestyrelsen betragter resultatet for H1 2022/23 som tilfredsstillende.
Finansielle highlights
tDKK | H1 2022/23 | H1 2021/22 | 2021/22 |
Nettoomsætning | 96.240 | 51.983 | 110.530 |
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) | 14.433 | 5.848 | 15.350 |
Driftsresultat (EBIT) | 12.682 | 5.844 | 14.741 |
Resultat før skat (EBT) | 12.169 | 5.832 | 14.712 |
Årets resultat | 9.484 | 4.549 | 11.373 |
Balancesum | 121.884 | 89.259 | 106.125 |
Investering i materielle anlægsaktiver | 24.909 | 729 | 13.757 |
Likvide beholdninger | 1.704 | 51.750 | 27.763 |
Egenkapital | 71.711 | 55.362 | 62.186 |
Gennemsnitlig antal udestående aktier (i 1.000 stk.) | 27.285 | 26.189 | 26.708 |
Ultimo antal udestående aktier (i 1.000 stk.) | 27.317 | 27.250 | 27.250 |
Resultat pr. aktie (DKK) | 0,35 | 0,17 | 0,43 |
Overskudsgrad (%) | 13,18% | 11,24% | 13,34% |
Soliditetsgrad (%) | 58,84% | 62,02% | 58,60% |
Omsætningsvækst (%) | 85,14% | 25,69% | 54,29% |
EBITDA (%) | 15,00% | 11,25% | 13,89% |
Den fulde halvårsrapport er vedhæftet som PDF-fil.
Scandinavian Medical Solutions A/S (Nasdaq First North Growth Market Denmark: Ticker SMSMED) er forpligtet til at offentliggøre den ovenstående information i henhold til EU-Markedsmisbrugsforordningens punkt 17.
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne selskabsmeddelelse kan selskabets CEO, Jens Krohn, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com. Tlf.: 60 55 60 90.
Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S. John Norden.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 48 1.sal., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investornyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.
Scandinavian Medical Solutions tilbyder hospitaler og klinikker verden over et tilgængeligt, pålideligt og bæredygtigt økosystem for handel med scanningsudstyr og skaber dermed grundlag for en cirkulær økonomi, hvor eksisterende materiel får nyt liv.