Bifogade filer
Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | First North Denmark |
Sektor | Handel & varor |
Industri | Sällanköpsvaror |
30.6.2025 15:42:14 CEST | Scandinavian Medical Solutions A/S | Investor Nyheder
Investor nyhed nr. 106 – 30.06.2025
Bestyrelsen og direktionen i Scandinavian Medical Solutions A/S ("SMS" eller "Selskabet") har gennemgået og opdateret Selskabets Informations- og Kommunikationspolitik som en del af den årlige gennemgang samt opdatering af Nasdaq First North Growth Market Rulebook for Issuers of Shares som træder i kræft den 1. juli 2025.
Som led i opdateringen er praksis for offentliggørelse af ordrer blevet drøftet og præciseret. For at balancere markedets efterspørgsel på information om ordrestørrelser med behovet for at beskytte konkurrencefølsomme oplysninger, har bestyrelsen og direktionen besluttet, at SMS fremadrettet vil oplyse ordrestørrelser i pressemeddelelser inden for følgende intervaller:
For Parts- og Trading-handler:
Fra og med DKK 2,0 mio. til under DKK 3,5 mio.
Fra og med DKK 3,5 mio. til under DKK 5,0 mio.
Fra og med DKK 5,0 mio. til og med DKK 8,5 mio.
For Rental-kontrakter:
Årlig kontraktværdi på mindst DKK 5,0 mio.
Samlet kontraktværdi over udlejningsperioden på mere end DKK 15,0 mio.
Selskabet vil fortsat ikke offentliggøre ordrer med en værdi under DKK 2,0 mio. Den reviderede Informations- og Kommunikationspolitik, hvori ovenstående tilpasninger er indarbejdet, er godkendt af bestyrelsen og direktionen og kan findes på Selskabets hjemmeside.
Scandinavian Medical Solutions A/S
Gasværksvej 48,1., DK – 9000 Aalborg
CVR-nummer: 39901749
Hjemmeside: www.scandinavian-medical.com
Selskabsmeddelelser, investor nyheder, finansielle rapporter mv. kan findes på https://www.scandinavian-medical.com/pages/investors
Supplerende Information
For spørgsmål vedrørende denne investor nyhed kan selskabets CEO, Jens Hvid Paulsen, kontaktes på investor@scandinavian-medical.com.
Selskabets Certified Adviser er Norden CEF A/S.
Om Selskabet
Scandinavian Medical Solutions blev stiftet tilbage i 2018 med en mission om at facilitere bedre adgang til omkostningseffektivt og højkvalitets billeddiagnostisk udstyr globalt gennem specialiseret indkøb og videresalg af brugt billeddiagnostisk udstyr af høj kvalitet.
MRI, CT og PET/CT-scannere er blandt det dyreste og mest komplekse udstyr, der findes på et hospital, og de tonstunge følsomme maskiner kan kun transporteres, samles og vedligeholdes af specialiserede fagfolk med erfaring og tekniske færdigheder.
Derfor tilbyder Scandinavian Medical Solutions en komplet business til business løsning, som garanterer maskinens kvalitet og funktionalitet.