Bifogade filer
Kurs & Likviditet
Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | Mid Cap Copenhagen |
Sektor | Industri |
Industri | Handel & distribution |
Meddelelse nr. 12 - 2022
til Nasdaq Copenhagen
Albertslund, den 24. oktober 2022
AO øger forventningerne til årets omsætning og resultat
Som følge af en højere end antaget omsætning og indtjening i 3. kvartal 2022 og i oktober, øger AO forventningerne til årets omsætning og resultat.
Omsætningen i 2022 ventes nu at være 5.300 – 5.400 mio. kr. Den tidligere forventning var 5.200 – 5.300 mio. kr.
EBITDA ventes at være i intervallet 480 – 495 mio. kr. imod tidligere 455 – 485 mio. kr.
EBT ventes at være i intervallet 365 – 380 mio. kr. imod tidligere 345 – 375 mio. kr.
Som ventet var væksten for AO højere i 3. kvartal end i 1. halvår, men stigningen har været større end lagt til grund ved seneste udmelding om forventning til 2022. Væksten i 3. kvartal har været drevet af B2B-segmentet, hvor omsætningen er 18,0 % højere end i 3. kvartal sidste år på organisk niveau og 23,4 % højere inklusive opkøb. B2C-vækst er -6,0 % ift. sidste år.
3. kvartal | 1. - 3. kvartal | ||||||
2022 | 2021 | 2022 | 2021 | ||||
Omsætning | 1.328,6 | 1.114,5 | +19,2 % | 3.898,8 | 3.533,8 | +10,3 % | |
Bruttoavance | 311,9 | 253,4 | +23,1 % | 930,5 | 815,2 | +14,1 % | |
23,5 % | 22,7 % | 23,9 % | 23,1 % | ||||
EBITDA | 122,1 | 100,2 | +21,9 % | 352,4 | 308,8 | +14,1 % | |
9,2 % | 9,0 % | 9,0 % | 8,7 % | ||||
EBT | 91,6 | 77,5 | +18,2 % | 268,5 | 238,3 | + 12,7 % | |
6,9 % | 7,0 % | 6,9 % | 6,7 % |
Den høje omkostningsinflation og rentestigning er indikatorer på en fremtidig reduktion af købekraft og efterspørgsel, men AO forventer, at der fortsat vil være et højt aktivitetsniveau i 4. kvartal 2022, hvilket er lagt til grund i ovenstående opjustering.
Selskabets delårsrapport for 1.-3. kvartal 2022 offentliggøres den 28. oktober som planlagt. Der afholdes webcast d. 28. oktober klokken 13.00. Deltag fra dette link: Q3 Webcast.
Med venlig hilsen
BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S
Niels A. Johansen Per Toelstang
Adm. Direktør/CEO Finansdirektør/CFO