Bifogade filer
Kurs & Likviditet
Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | Small Cap Copenhagen |
Sektor | Tjänster |
Industri | Industri |
Selskabsmeddelelse nr. 3/2023
I henhold til vedtægternes pkt. 9.1 indkaldes til ordinær generalforsamling i Columbus A/S:
Mandag den 24. april 2023 kl. 10.00
hos Columbus, Lautrupvang 6, 2750 Ballerup
Dagsorden:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
2. Forelæggelse og godkendelse af årsrapport.
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.
4. Præsentation af og vejledende afstemning om vederlagsrapport.
5. Forslag fra bestyrelsen om, at Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i et tidsrum af 18 måneder fra generalforsamlingens dato til selskabet at erhverve indtil 10% af selskabets aktiekapital mod et vederlag, der ikke må afvige mere end 10% i opad eller nedadgående retning fra den senest forud for erhvervelsen noterede købekurs for aktierne på NASDAQ Copenhagen A/S.
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
7. Valg af én eller to statsautoriserede revisorer.
8. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
8.1. Ændring af vedtægterne.
9. Eventuelt
Uddybning af de enkelte dagsordenspunkter
Ad pk. 1:
Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår tages til efterretning.
Ad. pkt. 2:
Bestyrelsen foreslår, at den reviderede årsrapport for 2022 godkendes.
Ad. pkt. 3:
Bestyrelsen foreslår, at den ordinære generalforsamling godkender bestyrelsens forslag til anvendelse af overskud som anført i årsrapporten for 2022, herunder udlodning af et ordinært udbytte til aktionærerne på 0,125 kr. pr. aktie á 1,25 kr. (nom.), svarende til samlet udbytte på kr. 16.159.533.
Ad. Pkt. 4:
Bestyrelsen foreslår, at vederlagsrapporten godkendes.
Ad Pkt. 5:
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i et tidsrum af 18 måneder fra generalforsamlingens dato til selskabet at erhverve indtil 10% af selskabets aktiekapital mod et vederlag, der ikke må afvige mere end 10% i opad eller nedadgående retning fra den senest forud for erhvervelsen noterede købekurs for aktierne på NASDAQ Copenhagen A/S.
Ad. Pkt. 6:
Bestyrelsen foreslår, at følgende genvælges til selskabets bestyrelse:
Ib Kunøe
Sven Madsen
Peter Skov Hansen
Karina Kirk
Per Kogut
For oplysninger om de enkelte bestyrelsesmedlemmer henvises til Bilag 1.
Ad Pkt. 7:
Bestyrelsen foreslår, at Pricewaterhousecoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31, genvælges som revisor for selskabet i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling.
Revisionsudvalget er ikke påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller visse revisionsvirksomheder.
Ad Pkt. 8.1:
Bestyrelsen foreslår, at den eksisterende bemyndigelse af bestyrelsen til i selskabets vedtægters pkt. 4.1, 4.2 og 4.3 ændres til følgende:
”4.1 Bestyrelsen er indtil den 24. april 2026 bemyndiget til ad en eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt kr. 20.000.000,00 svarende til 16.000.000 stk. aktier á nom. kr. 1,25 ved kontant indbetaling, gældskonvertering eller indbetaling i andre værdier end kontanter. Kapitalforhøjelsen skal være med fortegningsret for aktionærerne”.
”4.2 Bestyrelsen er indtil den 24. april 2026 bemyndiget til ad en eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt kr. 20.000.000,00 svarende til 16.000.000 stk. aktier á nom. kr. 1,25 ved kontant indbetaling, gældskonvertering eller indbetaling i andre værdier end kontanter. Kapitalforhøjelsen skal være uden fortegningsret for aktionærerne”.
”4.3 Udover de i pkt. 4.1 og 4.2 omtalte bemyndigelser er bestyrelsen indtil den 24. april 2026 bemyndiget til, uden fortegningsret for hidtidige aktionærer, ad en eller flere gange at forhøje aktiekapitalen med indtil kr. 607.500 i forbindelse med udstedelse af nye aktier til fordel for medarbejderne i selskabet og datterselskaber. De nye aktier udstedes til en tegningskurs, der fastsættes af bestyrelsen, og som kan være lavere end markedskursen”.
De justerede bemyndigelser er fortsat underlagt vedtægternes pkt. 4.4 – 4.6, der ikke ændres.
Vedtagelseskrav
Vedtagelse af de under dagsordenens pkt. 2, 3, 4, 5, 6 and 7 stillede forslag kræver simpelt flertal, mens vedtagelse af forslaget under dagsordenens pkt. 8.1 kræver, at mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital tiltræder forslaget, jf. vedtægternes pkt. 13.2.
Registreringsdato
Registreringsdatoen er mandag den 17. april 2023, kl. 23.59.
Kun aktionærer, der besidder aktier i selskabet ved udløb af registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, den enkelte aktionær besidder på registreringsdatoen, opgøres på baggrund af notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt meddelelse om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.
Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.
Procedure for at kunne deltage i og afgive stemme på selskabets generalforsamling
Adgangskort kan rekvireres:
elektronisk via Shareholder Portalen på selskabets hjemmeside www.columbusglobal.com > Investors eller
via fremsendelse af tilmeldingsblanket til Computershare A/S, Lottenborgvej 26D, 1. sal, 2800 Kgs. Lyngby (evt. pr. fax 4546 0998)
Tilmeldingsblanket kan downloades fra www.columbusglobal.com > Investors
ved skriftlig henvendelse til selskabet på Lautrupvang 6, 2750 Ballerup eller via e-mail til cgr@columbusglobal.com.
Tilmelding skal være Computershare A/S eller selskabet i hænde senest torsdag den 20. april 2023 kl. 23.59.
Columbus A/S sender adgangskort ud via e-mail. Dette kræver, at din e-mail adresse i forvejen er registreret på Shareholder Portalen, eller at du registrerer din e-mail adresse ved rekvirering af adgangskort via Shareholder Portalen. Efter tilmelding vil du modtage et elektronisk adgangskort. Medbring en elektronisk version på din smartphone eller tablet. Har du glemt at medtage dit adgangskort, vil du kunne få adgang til generalforsamlingen mod forevisning af legitimation. Du vil få udleveret stemmesedler i ankomstregistreringen ved generalforsamlingen.
Fuldmagtsafgivelse:
Afgivelse af fuldmagt kan ske:
elektronisk via Shareholder Portalen på selskabets hjemmeside www.columbusglobal.com > Investors eller
via fremsendelse af fuldmagtsblanket til Computershare A/S, Lottenborgvej 26D, 1. sal, 2800 Kgs. Lyngby (evt. pr. fax 4546 0998). Fuldmagtsblanket kan downloades fra www.columbusglobal.com > Investors
Fuldmagtsblanket skal være Computershare A/S i hænde senest 20. april 2023 kl. 23.59.
Brevstemme:
Afgivelse af brevstemme kan ske:
elektronisk via Shareholder Portalen på selskabets hjemmeside www.columbusglobal.com > Investors eller
via fremsendelse af brevstemmeblanket til Computershare A/S, Lottenborgvej 26D, 1. sal, 2800 Kgs. Lyngby (evt. pr. fax 4546 0998)
Brevstemmeblanketten kan downloades fra www.columbusglobal.com > Investors
Brevstemme skal være Computershare A/S i hænde senest fredag den 24. april 2023 kl. 8.00. Modtagne brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.
Livetransmitteret generalforsamling
Aktionærer kan følge generalforsamlingen via livetransmitteret webcast i stedet for at møde personligt op. Det vil ikke være muligt for aktionærer at stille spørgsmål eller afgive stemmer via webcasten, og de pågældende aktionærer, som deltager i webcasten og ønsker at stemme til generalforsamlingen vil skulle afgive brevstemme eller fuldmagt til bestyrelsen eller tredjemand forud for generalforsamlingen.
Aktionærer, der ønsker at følge generalforsamlingen via livetransmitteret webcast bedes tilmelde sig via e-mail til cgr@columbusglobal.com, hvorefter link til webcast vil blive fremsendt via e-mail.
Øvrigt
Aktionærer kan ved skriftlig henvendelse til selskabet stille spørgsmål til dagsordenen.
Aktionærer kan udnytte deres finansielle rettigheder gennem Nordea A/S, der af selskabet er udpeget som kontoførende pengeinstitut.
Oplysninger fra selskabet
Følgende oplysninger vil være tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside www.columbusit.com > Investors fra senest den 31. marts 2023:
- Denne indkaldelse, der indeholder fuldstændige forslag og beskrivelse af de indstillede bestyrelseskandidater (bilag 1)
- Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen
- De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder den reviderede årsrapport for 2022, vederlagsrapporten for 2022 og de foreslåede reviderede vedtægter
- Formularer, der skal anvendes ved tilmelding, stemmeafgivelse ved fuldmagt eller brev
Columbus A/S har ved indkaldelsen til generalforsamlingen en aktiekapital på nominelt DKK 161.595,330, svarende til 129.276.264 aktier på nominelt DKK 1,25. Hver aktie på nominelt DKK 1,25 giver 1 stemme.
Ballerup, 23. marts 2023
Bestyrelsen for Columbus A/S
Bilag 1: Valg af medlemmer til bestyrelsen
Valg af medlemmer til bestyrelsen og rekrutteringskriterier
Det er i vedtægterne for Columbus A/S fastsat, at bestyrelsen skal bestå af 3-7 medlemmer, der er valgt af generalforsamlingen for et år ad gangen.
I forbindelse med indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer sker der en nøje vurdering af, hvilke ledelsesmæssige, professionelle og finansielle kompetencer, der er behov for med henblik på at sikre tilstedeværelse af de nødvendige kompetencer i bestyrelsen til varetagelse af selskabets og dermed aktionærernes interesser.
Under udvælgelsen af kandidater tages der, ud over kompetencer og kvalifikationer, hensyn til behovet for anciennitet, fornyelse og mangfoldighed.
Selskabets vedtægter indeholder ikke en begrænsning af, hvor mange gange et medlem kan genvælges til bestyrelsen. Anciennitet er ikke i sig selv et afgørende kriterium, men det er bestyrelsens vurdering, at lang anciennitet og dermed stor erfaring for dele af bestyrelsen i høj grad kan være til fordel for selskabet. Anciennitet kombineret med løbende fornyelse sikrer en bredt funderet sammensætning af bestyrelsen.
Køn, alder og nationalitet er ikke en kvalifikation i sig selv, men indgår i en samlet vurdering af bestyrelseskandidatens kompetencer.
Oplysninger om de opstillede kandidater
Nedenfor fremgår kompetencer og ledelseshverv i andre selskaber for hver af de opstillede bestyrelseskandidater.
Det er bestyrelsens vurdering, at de indstillede kandidater repræsenterer de nødvendige kompetencer i bestyrelsen, således at bestyrelsen har en sådan størrelse og sammensætning, at der under bestyrelsesmøderne kan foregå en konstruktiv debat og effektiv beslutningsproces.
Ib Kunøe
Født 1943
Formand for bestyrelsen
Medlem af bestyrelsen siden 2004, genvalgt i 2022
Opfylder ikke Komitéen for God Selskabsledelses definition af uafhængighed
Uddannelse:
HD i organisation og ledelse, Major
Formand for bestyrelsen i:
Atea ASA, Consolidated Holdings A/S, X-Yacht A/S, CALUM Ballerup K/S, CALUM Åbyhøj K/S, CALUM Værløse K/S, CALUM Bagsværdlund K/S, Komplementarselskabet Åbyhøj ApS, Komplementarselskabet Værløse ApS og Komplementarselskabet Bagsværlund ApS
Medlem af bestyrelsen i:
Atrium Partner A/S
Særlige kompetencer:
Virksomhedsledelse, inklusive ledelse af IT-selskaber, udvikling samt handel med virksomheder.
Sven Madsen
Født 1964
Medlem af bestyrelsen siden 2004, genvalgt i 2022
CFO i Consolidated Holdings A/S
Medlem af Revisionsudvalget
Opfylder ikke Komitéen for God Selskabsledelses definition af uafhængighed
Uddannelse:
HD i regnskabsvæsen, Cand.merc. Aud.
Formand for bestyrelsen i:
CHV III ApS
Medlem af bestyrelsen i:
Atea ASA, Consolidated Holdings A/S, core:workers AB, core:workers Holding A/S, X-Yachts A/S, Ejendomsaktieselskabet af 1920 A/S, CHV V A/S, DAN-Palletiser Finans A/S og MonTa Biosciences ApS
Særlige kompetencer:
Generel ledelse, økonomiske og finansielle forhold samt rekonstruktioner og M&A
Peter Skov Hansen
Født 1951
Medlem af bestyrelsen siden 2012, genvalgt i 2022
Formand for Revisionsudvalget
Opfylder Komitéen for God Selskabsledelses definition af uafhængighed
Uddannelse:
Uddannet Statsautoriseret Revisor i 1980, beskikkelsen er deponeret
Medlem af bestyrelsen i:
X-Yachts A/S
Særlige kompetencer:
Forretningsudvikling samt økonomiske, regnskabsmæssige
og skattemæssige forhold
Karina Kirk
Født 1971
Medlem af bestyrelsen siden 2018, genvalgt i 2022
Ejer af KIRK & CO, rådgivning til ledelse og bestyrelser
Opfylder Komitéen for God Selskabsledelses definition af uafhængighed
Uddannelse:
Copenhagen Business School, Cand. Merc. Int, International ledelse (1996), NYU Stern School of Business, MBA udvalgte fag (1994), Copenhagen Business School, Executive, Bestyrelsesuddannelsen (2017)
Medlem af bestyrelsen i:
Ringsted Olie A/S
Særlige kompetencer:
Generel ledelse, ledelse af konsulentfirmaer, markeds- og kundeledelse, forretningsudvikling og virksomhedstransformation.
Per Kogut
Født 1964
Medlem af bestyrelsen siden 2022
Opfylder Komitéen for God Selskabsledelses definition af uafhængighed
Uddannelse:
Master, Public Administration & IT science fra Københavns Universitet.
Formand for bestyrelsen i:
Digital Hub Denmark, Epista life science A/S
Medlem af bestyrelsen i:
Loyal Solutions A/S
Særlige kompetencer:
Generel ledelse, ledelse af konsulentfirmaer, markeds- og kundeledelse og forretningsudvikling.