16:06:08 Europe / Stockholm

Kurs & Likviditet

Kursutveckling och likviditet under dagen för detta pressmeddelande

Kalender

2021-02-26 Bokslutskommuniké 2020
2021-01-13 Extra Bolagsstämma 2021
2020-11-12 Kvartalsrapport 2020-Q3
2020-08-13 Kvartalsrapport 2020-Q2
2020-05-26 Ordinarie utdelning DJS 0.00 DKK
2020-05-25 Årsstämma 2020
2020-05-15 Kvartalsrapport 2020-Q1
2020-02-28 Bokslutskommuniké 2019
2019-11-07 Kvartalsrapport 2019-Q3
2019-08-12 Kvartalsrapport 2019-Q2
2019-05-09 Kvartalsrapport 2019-Q1
2019-04-02 Ordinarie utdelning DJS 0.00 DKK
2019-04-01 Årsstämma 2019
2019-03-07 Bokslutskommuniké 2018

Beskrivning

LandDanmark
ListaSmall Cap Copenhagen
SektorFinans
IndustriBank
Den Jyske Sparekasse är en dansk bank som bedriver bankverksamhet. Banken erbjuder finansiella tjänster inriktade mot försäkring, lån, sparande och pension. Olika tjänster inkluderar barn, hus- och intäktsförsäkring, bil- och bostadslån, samt traditionell kapitalförvaltning för mot aktie- och fondsparande. Tjänsterna erbjuds i stor lokal utsträckning, både till privatpersoner och bolag på den danska marknaden.
2019-03-07 12:31:12

Selskabsmeddelelse nr. 4/2019
Grindsted, den 7. marts 2019

Den Jyske Sparekasse A/S afholder ordinær generalforsamling mandag d. 1. april 2019, kl. 16.00

I henhold til vedtægternes §7 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i

                                            Den Jyske Sparekasse A/S

mandag d. 1. april 2019 kl. 16.00 på Hotel Legoland, Åstvej 10, 7190 Billund,

Dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om sparekassens virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.

3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte
    årsrapport
4. Valg af medlemmer til repræsentantskabet.

I henhold til vedtægterne og overgangsordningen for repræsentantskabet skal der på generalforsamlingen vælges 19 medlemmer til repræsentantskabet. 10 medlemmer vælges for en 4-årig periode, og 9 medlemmer vælges for en 3-årig periode. Valgperioden afgøres ved lodtrækning.

Følgende 19 kandidater opstiller:

     Købmand Hans-Peter Ambrosius Andreasen, Møldrup
*   Gårdejer Torben Bach, Aars
*   Tandlæge Søren Bach-Petersen, Esbjerg
     Konfliktmægler Tim Haarbo, Horsens
     Færgeskipper Thomas Hansen, Rødekro
*   Restauratør Helle Jacobsen, Løgumkloster
*   Murersvend Benny Gohr Jensen, Grindsted
*   Gårdejer Bent Jensen, Billund
*   Tømrermester Kristian Egebæk Jensen, Bording
*   Advokat Lars Langhoff, Horsens
*   Kontorassistent Jeannette Kuhr Larsen, Skals
     Sikringstekniker Dennis Østergaard Lauridsen, Sdr. Omme
     Mekaniker Michael Nielsen, Farsø
** Advokat Bjarne L. Petersen, Vejle
*   Gårdejer Gunnar Rask, Esbjerg
*   Fabrikant Peter Dahl Rasmussen, Gadbjerg
*   Bedemand Peter Nissen Skøtt, Rødekro
*   Lagerforvalter Kurt Tolstrup, Ikast
     Direktør Michael Tullesen, Grindsted

*   Nuværende medlem af sparekassens repræsentantskab
** Nuværende medlem af sparekassens repræsentantskab og bestyrelse

Da antallet af kandidater svarer til det antal medlemmer, der skal vælges, vil valget til repræsentantskabet på generalforsamlingen foregå som fredsvalg.

5. Valg af revisor.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg af visse revisorer eller revisionsfirmaer.

6. Bemyndigelse til køb af egne aktier.    

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til - indtil næste ordinære generalforsamling - mod vederlag at lade sparekassen erhverve egne aktier til eje eller pant med op til 0,5% af sparekassens aktiekapital.  Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet noterede børskurs med mere end 10 %.  

7. Eventuelle forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer.

7a. Godkendelse af lønpolitik for Den Jyske Sparekasse A/S koncernen.

7b. Godkendelse af vederlag for 2019 til bestyrelsesmedlemmer i Den Jyske Sparekasse A/S koncernen

7c. Godkendelse af vederlag for 2019 til repræsentantskabet i Den Jyske Sparekasse A/S

8. Eventuelt.

Vedtagelseskrav
Til vedtagelse af dagsordenens forslag kræves simpel stemmeflerhed.

Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret
Sparekassens aktiekapital på nominelt 99.291.760 kr. er fordelt på 9.929.176 aktier a 10 kr. Hvert aktiebeløb på 10 kr. giver én stemme. Der henvises i øvrigt til sparekassens vedtægter pkt. 11.
Registreringsdatoen er mandag den 25. marts. 2019.
Aktionærer, der besidder aktier i sparekassen på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som sparekassen har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.

Adgangskort
Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest torsdag den 28. marts 2019 kl. 23.59.
Adgangskort kan rekvireres ved elektronisk tilmelding via sparekassens hjemmeside www.djs.dk,  via VP Investor Services på www.vp.dk/gf  eller ved personlig henvendelse i en af sparekassens afdelinger og mod behørig legitimation.
VP Investor Services har lanceret et digitalt adgangskort. Derfor kan adgangskort udstedes som digitalt adgangskort, der medbringes på generalforsamlingen på smartphone eller i udskrevet stand. Ved bestilling skal aktionæren registrere sin e-mail adresse. Ønsker aktionæren ikke at modtage et digitalt adgangskort, vil adgangskort blive sendt med almindelig post. Sparekassen er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser ved fremsendelsen. På adgangskort vil være anført det antal stemmer, der tilkommer aktionæren. Skulle aktionæren glemme at medbringe sit adgangskort til generalforsamlingen, kan det genudskrives mod forevisning af legitimation. Stemmesedler udleveres i adgangsregistreringen ved generalforsamlingen.

Fuldmagt og brevstemme
På sparekassens Investor Portal kan aktionærer via www.djs.dk afgive fuldmagt og brevstemme elektronisk ved anvendelse af NemID. Ønsker du ikke at afgive fuldmagt eller brevstemme elektronisk, kan du hente blanketterne på www.djs.dk .
Den underskrevne blanket skal sendes til VP Investor Service A/S, Weidekampsgade 14, 2300  København S, e-mail: vpinvestor@vp.dk.
Fuldmagten skal - uanset om den afgives elektronisk eller sendes pr. brev - være VP Investor Service A/S i hænde senest torsdag den 28. marts 2019 kl. 23.59, og brevstemme skal være VP Investor Service A/S i hænde senest fredag den 29. marts 2019 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger
På sparekassens hjemmeside www.djs.dk findes fra torsdag den 7. marts 2019 yderligere oplysninger om generalforsamlingen, herunder indkaldelsen, årsrapporten for 2018, oplysninger om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter der skal forelægges på generalforsamlingen, dagsorden og de fuldstændige forslag. Fra fredag den 8. marts 2019 kan oplysningerne tillige rekvireres i sparekassens afdelinger.

Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen ved skriftlig henvendelse til ir@djs.dk eller Den Jyske Sparekasse A/S, Investor Relations, Borgergade 3, 7200 Grindsted

På bestyrelsens vegne

Sejer Mortensen
Formand

Vedhæftet fil