02:36:16 Europe / Stockholm

Kalender

2023-12-14 Årsstämma 2024
2023-10-19 Bokslutskommuniké 2023
2023-04-20 Kvartalsrapport 2023-Q2
2022-12-15 Ordinarie utdelning HAPPY 0.00 DKK
2022-12-14 Årsstämma 2023
2022-10-19 Bokslutskommuniké 2022
2022-08-18 Extra Bolagsstämma 2022
2022-04-20 Kvartalsrapport 2022-Q2
2021-12-15 Ordinarie utdelning HAPPY 0.00 DKK
2021-12-14 Årsstämma 2022
2021-10-19 Bokslutskommuniké 2021
2021-04-20 Kvartalsrapport 2021-Q2
2020-12-15 Ordinarie utdelning HAPPY 0.00 DKK
2020-12-14 Årsstämma 2021
2020-10-12 Bokslutskommuniké 2020
2020-04-21 Kvartalsrapport 2020-Q2
2019-12-10 Ordinarie utdelning HAPPY 0.00 DKK
2019-10-15 Bokslutskommuniké 2019
2019-04-15 Kvartalsrapport 2019-Q2
2018-12-11 Ordinarie utdelning HAPPY 0.00 DKK
2018-12-10 Årsstämma 2019
2018-10-15 Bokslutskommuniké 2018

Beskrivning

LandDanmark
ListaFirst North Denmark
SektorTjänster
IndustriAllmänna tjänster
Happy Helper är ett IT-bolag inriktade mot servicesektorn. Bolaget har utvecklat en plattform för städningstjänster inriktad mot den privata marknaden. Tjänsterna nås online där kunderna kan boka tid för städning. Bolagets plattform är tänkt att fungera som en sammanlänkning mellan kund och arbetare som önskar ett flexibelt arbete. Störst verksamhet återfinns inom den danska marknaden, med huvudkontor i Köpenhamn.
2018-04-05 08:42:38

Selskabsmeddelelse nr. 1-2018                                                                                                    

                                                        Happy Helper A/S

København, 5. april 2018                                                                                                                                                            Langelinie Allé 47                                                                                                                                                                                              DK-2100 København Ø

www.happyhelper.dk

Happy Helper A/S: Happy Helper offentliggør prospekt for børsintroduktion i København

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN.

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt. Ingen person bør købe eller tegne aktier i Happy Helper A/S ("Happy Helper" eller "Selskabet"), medmindre dette sker på grundlag af oplysninger i det prospekt, Selskabet har offentliggjort i forbindelse med udbuddet og optagelse af aktier til handel på Nasdaq First North Denmark. Prospektet er tilgængeligt på Selskabets hjemmeside.

Happy Helper offentliggør prospekt for børsintroduktion i København

Happy Helper har udviklet en platform, hvor folk både kan udbyde deres arbejdskraft til rengøring (”Helpers”) og booke rengøring (”Kunder”).

Formålet med Selskabets digitale platform er at gøre Kundernes hverdag nemmere ved at tilbyde en nem, billig og sikker måde til at booke rengøring af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Samtidig tilbyder Selskabets digitale platform Helpers en nem adgang til arbejdsopgaver, under gennemsigtige og trygge rammer. Happy Helper kvalitetssikrer rengøringen ved at stille krav om, at alle Helpers gennemgår en onboarding proces, hvilket er til gensidig gavn for både Helpers og Kunder.

Baggrund for børsintroduktion – vækst og ekspansion

I perioden 9. april 2018 kl. 00:01 til 20. april. 2018 kl. 23:59 dansk tid udbyder Happy Helper mellem 2.375.000 og 2.625.000 stk. nye aktier til en udbudskurs på 16 kr. pr. aktie. Heraf er 840.747 stk. aktier forhåndstegnet, svarende til ca. 35% af minimumsudbuddet.

Det forventede bruttoprovenu på mindst 38 mio. kr. og maksimalt 42 mio. kr. skal understøtte Happy Helpers vækststrategi i form af øget markedsføring, platformsudvikling og organisatorisk styrkelse og modning. 

Antallet af Kunder på platformen har været støt stigende siden lanceringen i starten af år 2016 og udgør 6.684 pr. 28. februar 2018. Antallet af Helpers har ligeledes været støt stigende og udgør 2.696 pr. 28. februar 2018. Selskabet ser et stort vækstpotentiale inden for privat rengøring og forventer inden udgangen af år 2022 at øge tilslutningen til platformen til 20.000 aktive Helpers og mere end 100.000 aktive Kunder i Danmark og flere europæiske lande.

Happy Helper har en ambitiøs målsætning om at blive markedsleder i Danmark inden for rengøring til private hjem samt at positionere sig som en relevant international aktør inden for deleøkonomiske on-demand services i hjemmet. Provenuet fra noteringen giver Selskabet mulighed for både at eksekvere vækststrategien i Danmark samt at afsøge mulighederne for geografisk ekspansion.

I 2018 vil der primært blive fokuseret på fortsat vækst i Danmark samt optimering af kerneteknologien, der sikrer kunderne en bedre og nemmere oplevelse på platformen. Ledelsen vurderer, at optimeringen af platformens kernefunktioner kombineret med den viden og erfaring, som Selskabet vil opnå i år 2018 gennem drift, markedsføring og vækst i Danmark, er værdifuld og afgørende for at kunne foretage en succesfuld geografisk ekspansion.

Skalerbar forretningsmodel

Happy Helpers forretningsmodel er kommisionsbaseret i forbindelse med at facilitere og matche udbuddet og efterspørgslen efter rengøring.

På en nem, billig og overskuelig måde sikrer Selskabets platform, at det er muligt for Kunderne at booke rengøringshjælp. Kunden kan frit vælge hvilken Helper, man ønsker at benytte, og Helpers kan vælge at modtage opgaver fra Kunder. Timeprisen starter fra 138 kr. inkl. moms, gebyr til Happy Helper samt forsikring.

Helperen fastsætter selv sin timepris, dog med en minimumssats på 120 kr. og den fleksible prissætning gør det muligt for Helperne at justere timesatsen individuelt i forhold til efterspørgselssituationen, dermed er markedspladsen også konkurrencedygtig i perioder med konjunkturskift. Hvis en Helper modtager gode anmeldelser på platformen, vil Helperen fremstå mere attraktiv over for Kunden og kan derfor potentielt sætte en højere timepris.

Kommissionen til Happy Helper afhænger af, hvor hyppigt Kunden bestiller rengøring. Over 90% af Happy Helpers nuværende forretningsvolumen er baseret på, at Kunderne tegner et abonnement og efterfølgende får rengøring en gang om ugen, hver anden uge eller månedligt.


Resultater og forventninger

Ledelsens forventninger til regnskabsåret 2017/2018 er alene baseret på et øget aktivitetsniveau inden for privat rengøring i Danmark.

For regnskabsåret 2017/2018 forventer Ledelsen et negativt resultat før skat og emissionsomkostninger i niveauet 7-9 mio. kr., og efter emissionsomkostninger forventes det samlede underskud før skat at blive i niveauet 10,6-12,6 mio. kr.

Ledelsen forventer, at Selskabet bliver profitabelt i løbet af år 2021. Omsætningen og driftsmarginerne i Danmark kan udvikle sig negativt i forhold til målsætningerne. Det er dog Ledelsens vurdering, at den planlagte emission vil sikre den nødvendige kapital til de opstillede mål, uagtet at omsætning og driftsmarginer ikke lever op til de finansielle målsætninger for 2018.


Det private rengøringsmarked rummer et stort vækstpotentiale

Happy Helper operer på markedet for privat rengøring – et marked som i høj grad er præget af sort rengøring. I 2009 blev værdien af sort rengøring i Danmark estimeret til 2,5 milliarder kr. i hvide priser og lidt under 1 milliard i sorte priser. Hele rengøringsbranchen i Danmark udgjorde 21,2 mia. kr. i 2015, hvilket er en stigning på 14% i perioden 2013-2015.

Det private rengøringsmarked er præget af en lav grad af gennemsigtighed. Happy Helper forsøger at adressere den manglende gennemsigtighed ved at tydeliggøre, hvad Kunden betaler, og hvad Helperen tjener. Ledelsen vurderer, at den primære årsag til præferencen for sort rengøring er den væsentlig lavere pris sammenlignet med hvid rengøring.

Ifølge en industrianalyse fra Technavio forventes der i perioden 2016-2022 en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 47% i formidlingen af rengøring via online platforme.  Selskabet vurderer ligeledes, at der er potentiale for at udvide markedet, da 51% af den danske befolkning gerne vil have mere hjælp til rengøring, hvilket svarer til en latent efterspørgsel på over 30 mia. kr. årligt.

Udbuddet af nye aktier

Happy Helper udbyder mellem 2.375.000 og 2.625.00 stk. nye aktier. til en kurs på 16 kr. pr. aktie à nominelt 0,10 kr.

Udbuddet er ikke garanteret, men 52 investorer har afgivet bindende forhåndstilsagn om i alt at tegne 840.747 stk. aktier, som svarer til ca. 35% af minimumsudbuddet. Hvis ikke der findes købere til mindst 2.375.000 stk. udbudte aktier, vil udbuddet ikke blive gennemført. 

Baseret på udbudskursen på 16 kr. forventes Happy Helpers markedsværdi at blive på mellem 118-122 mio. kr. efter udbuddet.

  • Udbudsperioden løber fra den 9. april 2018 kl. 00:01 til den 20. april. 2018 kl. 23:59 CET. Ordrer skal afgives til investors eget pengeinstitut eller gennem Nordnet. 
  • Resultatet af udbuddet og det endelige antal udbudte aktier offentliggøres den 23. april 2018.
  • Elektronisk levering af de udbudte aktier, mod kontant betaling i danske kroner i henhold til udbuddet, forventes at finde sted den 25. april 2018 under den midlertidige ISIN kode DK0060990687 til investorernes konti hos VP SECURITIES A/S.
  • Første handelsdag på Nasdaq First North i Denmark for Selskabets aktier, forventes at blive den 26. april 2018.
  • Ombytning af den midlertidige ISIN kode til den permanente ISIN kode DK0060990414 sker med kørselsdato i VP den 30. april 2018.

Aktierne er søgt optaget til handel under symbolet "HAPPY". Optagelsen til handel er blandt andet betinget af Nasdaq First North Denmark's godkendelse af spredningen af de udbudte aktier. Al handel med de udbudte aktier forud for afvikling af udbuddet sker for de involverede parters egen regning og risiko. 

Udbuddet kan tilbagekaldes af Selskabet til enhver tid før offentliggørelse af resultatet af udbuddet. En eventuel tilbagekaldelse af udbuddet vil straks blive offentliggjort via Nasdaq First North Denmark. Hvis ikke udbuddet gennemføres, vil enhver disposition relateret hertil bortfalde, og samtlige afgivne ordrer vil automatisk blive annulleret, og beløb modtaget vedrørende udbuddet vil blive returneret til investorerne uden rente (fratrukket eventuelle transaktionsomkostninger). Den fuldstændige tidsplan og vilkår samt risikofaktorer relateret til Happy Helper og udbuddet fremgår af prospektet.

Selskabet rådgives i forbindelse med optagelse til handel af Tofte & Company, Certified Adviser og Book-runner, Brinkmann Kronborg Henriksen Advokatpartnerselskab Advokatpartnerselskab, juridisk rådgiver, og Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, revisor. Danske Bank er afviklingsagent i forbindelse med udbuddet.

Prospekt og informationsmøder
Prospekt, tegningsblanket mv. er tilgængelige på https://happyhelper.dk/investor-relations.

Det er også muligt at deltage i informationsmøder som arrangeres i samarbejde med Nordnet og Dansk Aktionærforening på følgende datoer:

  • 9. april 2018 i Odense
  • 10. april 2018 i Charlottenlund
  • 11. april 2018 i København
  • 12. april 2018 i Aalborg
  • 16. april 2018 i Århus
  • 18. april 2018 i København

Tilmelding sker via Happy Helpers hjemmeside: https://happyhelper.dk/investor-relations


Ejerforhold og ledelse 

Ingen af de eksisterende aktionærer sælger aktier ved udbuddet, og alle eksisterende aktionærer er underlagt en lock-up periode på 12 måneder for 100% af deres aktier.

Pr. Prospektdatoen har følgende aktionærer en ejer- eller stemmeandel i Selskabet på mindst 5% umiddelbart forud for udbuddet:

  • Nord Gruppen ApS (Reelle ejere af selskabet er bestyrelsesmedlem Adam Sebastian Sheikh Hjorth, Lasse Jørgen Wiwe og Daniel Vesti Knuttel, som hver ejer 33,33%) besidder 1.693.485 aktier svarende til 33,87% af den samlede aktiekapital og stemmer.
  • Dennis Forchhammer ApS (Ultimativt ejet af Selskabets CEO Frederik Dennis Forchhammer) besidder 748.898 aktier svarende til 14,98% af den samlede aktiekapital og stemmer.
  • Ovdal Holding ApS (Ultimativt ejet af Selskabets CTO Mathias Ovdal) besidder 748.898 aktier svarende til 14,98% af den samlede aktiekapital og stemmer.
  • LKM Eno Invest ApS (Reelle ejere af selskabet er Kasper Enø Lander, Malene Enø Larsen og Lisbeth Susanne Enø Larsen, som hver ejer 33,33%) besidder 864.744 aktier svarende til 17,29% af den samlede aktiekapital og stemmer.
  • Pauline Holding IVS (Ultimativt ejet af Selskabets CMO Jesper Brok-Jørgensen) besidder 402.675 aktier svarende til 8,05% af den samlede aktiekapital og stemmer.
  • Operate Gruppen A/S (Relle ejere af selskabet er bestyrelsesmedlem Per Hvidtmar Rystrøm og John Pedersens, som hver ejer 50%) besidder 250.000 aktier svarende til 5% af den samlede aktiekapital og stemmer.

Per Hvithamar Rystrøm, Jesper Jarlbæk, Morten Christiansen, Kjeld Anker Pedersen og Adam Sebastian Sheikh Hjorth udgør Selskabets bestyrelse. Selskabets direktion udgøres af Frederik Dennis Forchhammer.

Yderligere oplysninger:

CEO Frederik Dennis Forchhammer, tlf.: +4527635962, e-mail: dennis@happyhelper.dk

Happy Helper A/S
Langelinie Allé 47
2100 København Ø
Tlf: +452763 5962
dennis@happyhelper.dk
www.happyhelper.dk

Certified Adviser
Tofte & Company ApS
Sasja Dalgaard, tlf: +4526100877
Hovedvagtsgade 6
1103 København K
info@toftecompany.com
www.toftecompany.com

Vigtig information

Denne meddelelse udgør ikke et prospekt. Ingen person bør købe eller tegne aktier i Happy Helper, medmindre dette sker på grundlag af oplysninger i det prospekt, Selskabet har offentliggjort i forbindelse med udbuddet og optagelse af aktier til handel på Nasdaq First North i Denmark. Prospektet er tilgængeligt på Selskabets adresse og på Selskabets hjemmeside. 

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe aktier udstedt af Selskabet i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg ville være ulovligt, og meddelelsen og oplysningerne heri må hverken direkte eller indirekte distribueres eller offentliggøres i eller til sådanne jurisdiktioner.

De aktier, hvortil der henvises, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer ("Securities Act") og må ikke udbydes eller sælges i USA undtagen i medfør af en registrering i henhold til eller undtagelse fra, eller i en transaktion, som ikke er underlagt, registreringskravene i Securities Act. Der er ingen hensigt om at registrere aktierne, hvortil der henvises, i USA eller foretage et offentligt udbud af aktierne i USA.  

I enhver medlemsstat i det Europæiske Økonomiske Område ("EØS-medlemsstat"), ud over Danmark, der har implementeret direktiv 2003/71/EF med senere ændringer (sammen med alle gældende gennemførelses-bestemmelser i de enkelte medlemsstater, "Prospektdirektivet"), er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som opfylder kriterierne for fritagelse for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, herunder kvalificerede investorer som defineret i Prospektdirektivet som implementeret i den pågældende EØS-medlemsstat.

Forhold, der behandles i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn, der ikke udgør historiske kendsgerninger. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf en stor del er baseret på yderligere forudsætninger. Selvom Selskabet vurderer, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev foretaget, er de i sagens natur forbundet med betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold, der er vanskelige eller umulige at forudsige eller uden for virksomhedens kontrol. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre væsentlige forhold kan medføre, at de faktiske begivenheder afviger væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med de fremadrettede udsagn i denne meddelelse. De oplysninger, synspunkter og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, er kun gældende pr. datoen for denne meddelelses offentliggørelse og kan ændres uden varsel.

Happy Helper Prospekt 5 April 2018

Happy Helper offentliggør prospekt for børsintroduktion i København-2

Vedhæftede filer