03:04:16 Europe / Stockholm

Kurs & Likviditet

Kursutveckling och likviditet under dagen för detta pressmeddelande

Kalender

2024-10-29 Kvartalsrapport 2024-Q3
2024-08-20 Kvartalsrapport 2024-Q2
2024-05-07 Kvartalsrapport 2024-Q1
2024-04-18 Extra Bolagsstämma 2024
2024-03-22 Ordinarie utdelning JYSK 7.78 DKK
2024-03-21 Årsstämma 2024
2024-02-27 Bokslutskommuniké 2023
2023-12-04 Bonusutdelning JYSK 7.78
2023-12-01 Extra Bolagsstämma 2023
2023-10-31 Kvartalsrapport 2023-Q3
2023-08-15 Kvartalsrapport 2023-Q2
2023-05-02 Kvartalsrapport 2023-Q1
2023-03-31 Ordinarie utdelning JYSK 0.00 DKK
2023-03-30 Årsstämma 2023
2023-02-28 Bokslutskommuniké 2022
2022-11-01 Kvartalsrapport 2022-Q3
2022-09-14 Extra Bolagsstämma 2022
2022-08-16 Kvartalsrapport 2022-Q2
2022-05-03 Kvartalsrapport 2022-Q1
2022-03-23 Ordinarie utdelning JYSK 0.00 DKK
2022-03-22 Årsstämma 2022
2022-02-22 Bokslutskommuniké 2021
2021-12-07 Extra Bolagsstämma 2021
2021-12-06 Extra Bolagsstämma 2021
2021-11-02 Kvartalsrapport 2021-Q3
2021-08-17 Kvartalsrapport 2021-Q2
2021-05-04 Kvartalsrapport 2021-Q1
2021-03-24 Ordinarie utdelning JYSK 0.00 DKK
2021-03-23 Årsstämma 2021
2021-02-23 Bokslutskommuniké 2020
2020-11-03 Kvartalsrapport 2020-Q3
2020-08-18 Kvartalsrapport 2020-Q2
2020-07-28 Extra Bolagsstämma 2020
2020-06-17 Ordinarie utdelning JYSK 0.00 DKK
2020-06-16 Årsstämma 2020
2020-05-05 Kvartalsrapport 2020-Q1
2020-02-25 Bokslutskommuniké 2019
2019-10-30 Kvartalsrapport 2019-Q3
2019-10-09 Extra Bolagsstämma 2019
2019-08-20 Kvartalsrapport 2019-Q2
2019-05-08 Kvartalsrapport 2019-Q1
2019-03-27 Ordinarie utdelning JYSK 0.00 DKK
2019-03-26 Årsstämma 2019
2019-02-26 Bokslutskommuniké 2018
2018-10-30 Kvartalsrapport 2018-Q3
2018-08-21 Kvartalsrapport 2018-Q2
2018-08-14 Extra Bolagsstämma 2018
2018-07-04 Bonusutdelning JYSK 5.89
2018-05-09 Kvartalsrapport 2018-Q1
2018-03-21 Ordinarie utdelning JYSK 5.85 DKK
2018-03-20 Årsstämma 2018
2018-02-20 Bokslutskommuniké 2017
2017-10-25 Kvartalsrapport 2017-Q3
2017-08-22 Kvartalsrapport 2017-Q2
2017-06-06 Bonusutdelning JYSK 5.6
2017-06-02 Extra Bolagsstämma 2017
2017-05-02 Kvartalsrapport 2017-Q1
2017-03-22 Ordinarie utdelning JYSK 5.25 DKK
2017-03-21 Årsstämma 2017
2017-02-21 Bokslutskommuniké 2016
2016-10-27 Kvartalsrapport 2016-Q3
2016-08-18 Kvartalsrapport 2016-Q2
2016-04-28 Kvartalsrapport 2016-Q1
2016-03-17 Ordinarie utdelning JYSK 5.25 DKK
2016-03-16 Årsstämma 2016
2016-02-23 Bokslutskommuniké 2015
2016-01-19 Extra Bolagsstämma 2016
2015-12-15 Extra Bolagsstämma 2015
2015-10-29 Kvartalsrapport 2015-Q3
2015-08-18 Kvartalsrapport 2015-Q2
2015-04-29 Kvartalsrapport 2015-Q1
2015-03-25 Ordinarie utdelning JYSK 0.00 DKK
2015-03-24 Årsstämma 2015
2015-02-24 Bokslutskommuniké 2014
2014-10-29 Kvartalsrapport 2014-Q3
2014-08-19 Kvartalsrapport 2014-Q2
2014-05-05 Extra Bolagsstämma 2014
2014-04-30 Kvartalsrapport 2014-Q1
2014-03-20 Ordinarie utdelning JYSK 0.00 DKK
2014-03-19 Årsstämma 2014
2014-02-25 Bokslutskommuniké 2013
2013-08-14 Kvartalsrapport 2013-Q2
2013-05-01 Kvartalsrapport 2013-Q1
2013-03-21 Ordinarie utdelning JYSK 0.00 DKK
2013-03-20 Årsstämma 2013
2013-02-26 Extra Bolagsstämma 2013
2013-02-26 Bokslutskommuniké 2012
2012-10-18 Kvartalsrapport 2012-Q3
2012-08-21 Kvartalsrapport 2012-Q2
2012-05-07 Kvartalsrapport 2012-Q1
2012-03-21 Ordinarie utdelning JYSK 0.00 DKK
2012-03-20 Årsstämma 2012
2012-02-21 Bokslutskommuniké 2011
2011-10-24 Kvartalsrapport 2011-Q3
2011-08-22 Kvartalsrapport 2011-Q2
2011-05-02 Kvartalsrapport 2011-Q1
2011-03-23 Ordinarie utdelning JYSK 0.00 DKK
2011-03-22 Årsstämma 2011
2011-02-22 Bokslutskommuniké 2010
2010-03-23 Ordinarie utdelning JYSK 0.00 DKK
2004-10-13 Split JYSK 1:2

Beskrivning

LandDanmark
ListaLarge Cap Copenhagen
SektorFinans
IndustriBank
Jyske Bank bedriver bankverksamhet. Banken erbjuder ett brett utbud av finansiella tjänster till privat- och företagskunder, vilket innefattar bo- och billån, kapitalförvaltning, pensionsförsäkring och valutatjänster. Specialistkompetens återfinns inom företagsrådgivning där banken är inriktade mot aktörer inom diverse olika branscher. Banken grundades 1967 och har sitt huvudkontor i Silkeborg.
2023-10-31 08:11:39
  • Resultat pr. aktie steg 94% til 62,0 kr. (1.-3. kvartal 2022: 31,9 kr.)
  • Resultat pr. aktie forventes nu at nå den øvre ende af intervallet 70-80 kr. i 2023
  • Resultat før skat på 5.501 mio. kr. er en fordobling i forhold til 1.-3. kvartal 2022 (2.742 mio. kr.)
  • Netto renteindtægter steg 75% til 7.155 mio. kr. (1.-3. kvartal 2022: 4.083 mio. kr.)
  • Basisindtægter steg 70% til 10.244 mio. kr. (1.-3. kvartal 2022: 6.025 mio. kr.)
  • Basisomkostninger steg 27% til 4.498 mio. kr. (1.-3. kvartal 2022: 3.550 mio. kr.)
  • Nedskrivninger på udlån mv. udgjorde en udgift på 96 mio. kr. (1.-3. kvartal 2022: indtægt på 447 mio. kr.)
  • Kapitalprocenten er 20,9, heraf egentlig kernekapitalprocent på 16,7 mod hhv. 19,5 og 15,2 ultimo 2022
  • De 30 planlagte afdelingssammenlægninger afledt af købet af Handelsbanken Danmark er gennemført
  • Købet af Handelsbanken Danmark forventes at bidrage med yderligere 0,3 mia. kr. til samlet 1,3 mia. kr. p.a. i resultat før skat med fuld virkning fra 2025
  • Købet af PFA Bank A/S er gennemført den 1. oktober 2023
  • Bestyrelsen indstiller et ekstraordinært udbytte på 500 mio. kr. svarende til 7,78 kr. pr. aktie til beslutning på ekstraordinær generalforsamling den 1. december 2023
  • Bestyrelsen tilstræber pga. den øgede indtjeningskapacitet, at kapitaludlodning fremover består af både udbytte og aktietilbagekøb
  • Aktiviteterne fra Kgs. Lyngby, Havneholmen og Vesterbrogade samles på Kalvebod Brygge i København fra medio 2025
  • Lars Stensgaard Mørch overtager posten som ordførende direktør fra Anders Dam den 1. november 2023.

Sammendrag

”Jyske Banks resultat pr. aktie steg 94% til 62 kr. i 1.-3. kvartal 2023 og har dermed allerede overgået rekordåret 2022. Fremgangen skyldes købet af Handelsbanken Danmark, et højere renteniveau samt en gunstig udvikling på de finansielle markeder. Integrationen af det tidligere Handelsbanken Danmark er fortsat godt undervejs. De sidste af de 30 planlagte afdelingssammenlægninger blev gennemført i oktober, og konverteringen fra BEC til Bankdata finder sted den 11. november 2023. Den 1. oktober kunne vi byde velkommen til nye kolleger og kunder efter købet af PFA Bank, der bidrager til yderligere at styrke forretningsomfanget indenfor kapitalforvaltning og formuerådgivning. På baggrund af den positive udvikling i 2023 forventer vi nu at nå et resultat i den øvre ende af intervallet 70-80 kr. pr. aktie, og bestyrelsen indstiller derfor et udbytte på 500 mio. kr. på en ekstraordinær generalforsamling den 1. december 2023,” udtaler ordførende direktør Anders Dam.

Resultat pr. aktie udgjorde 62,0 kr. i 1.-3. kvartal 2023 mod 31,9 kr. i samme periode i 2022. Resultatfremgangen er drevet af 75% højere netto renteindtægter grundet både købet af Handelsbanken Danmark og det højere renteniveau. Nationalbankens indskudsbevisrente er steget fra -0,6% medio 2022 til 3,6% p.a. Netto gebyr- og provisionsindtægter udviste en mindre tilbagegang grundet lavere aktivitet på boligmarkedet og reduceret udlånsaktivitet. Det lavere aktivitetsniveau afspejler bl.a., at store dele af dansk økonomi trods et fortsat modstandsdygtigt arbejdsmarked var præget af en vækstafdæmpning i 1.-3. kvartal 2023. Vækstafdæmpningen kan primært henføres til den kraftige rentestigning. Basisomkostninger steg som ventet grundet købet af Handelsbanken Danmark, mens omkostningsprocenten blev reduceret til 44 fra 59 i 1.-3. kvartal 2023. Kreditkvaliteten forblev solid og giver et godt afsæt til at imødegå den makroøkonomiske usikkerhed og beskedne vækstudsigter for dansk økonomi med ledelsesmæssige skøn på 1.415 mio. kr. På baggrund af udviklingen i 1.-3. kvartal 2023 er resultatforventningerne for 2023 hævet ad tre omgange og indsnævret én gang fra oprindeligt 55-65 kr. pr. aktie til senest den øvre ende af intervallet 70-80 kr. pr. aktie.

Efter knap 34 års ansættelse i Jyske Bank, heraf de sidste godt 28 år i koncerndirektionen, har Anders Dam ønsket at gå på pension ved udgangen af oktober 2023, jf. selskabsmeddelelse nr. 15/2023. Jyske Banks balance er mere end tidoblet, siden Anders Dam tog over som ordførende direktør i 1997, og resultat pr. aktie er steget fra 9,7 kr. i 1997 til forventeligt op mod 80 kr. i 2023. Jyske Banks bestyrelse har med virkning fra 1. november 2023 ansat Lars Stensgaard Mørch som ny ordførende direktør. Bankdirektør Per Skovhus har desuden varslet et ønske om at gå på pension i løbet af 1. halvår 2024.

Standard & Poor’s opgraderede Jyske Banks udsteder-rating til ’A+’ fra ’A’ den 21. juli 2023. Den højere rating skyldes et øget niveau af nedskrivningsegnede passiver, en forbedret rentabilitet og en solid kapitalposition. Outlook betegnes som stabilt. Ingen danske pengeinstitutter har en højere udsteder-rating hos Standard & Poor’s.

Den 13. juni 2023 annoncerede Jyske Bank købet af PFA Bank samt aftale med Investeringsforeningen PFA Invest om administration og porteføljeforvaltning af kundernes midler. Prisen var samlet 247 mio. kr. inkl. egenkapital på 120 mio. kr., og købet blev gennemført den 1. oktober 2023 efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse. Jyske Bank overtog ca. 10.000 privatkunder og private banking-kunder, 0,7 mia. kr. indlån, 16,1 mia. kr. midler under forvaltning samt 40 medarbejdere. Engangsomkostninger forventes at udgøre i størrelsesordenen 50 mio. kr. i 2024, inkl. IT-integration i 1. halvår 2024. Købet ventes at bidrage positivt til resultat før engangsomkostninger i 2024 og at have fuld effekt fra 2025. Jyske Bank har et godt værditilbud indenfor kapitalforvaltning og formuerådgivning, og bankens private banking-kunder har været Danmarks mest tilfredse ifølge analyseinstituttet Voxmeter de seneste otte år i træk.

Både købet af Handelsbanken Danmark i 2022 og købet af PFA Bank i 2023 afspejler Jyske Banks ambitioner om vækst med kvalitet og understreger koncernens ønskede rolle i markedskonsolideringen. Den større skala underbygger mulighederne for at udvikle og tilbyde attraktive produkter og serviceydelser til Jyske Banks nuværende og kommende kunder. Købene giver også mulighed for at realisere driftsfordele med afsæt i en fælles IT-platform fra november 2023.

Integrationen af det tidligere Handelsbanken Danmark forløber planmæssigt både økonomisk, forretningsmæssigt og organisatorisk. Fremtidige arbejdsopgaver for alle medarbejdere blev afklaret i 1. kvartal 2023, hvor også forretningsanalyser, der er fundamentet for konverteringen af datacentral, blev færdiggjort. Afdelingssammenlægninger i byer, hvor både det tidligere Handelsbanken Danmark og Jyske Bank er til stede, har reduceret det samlede antal afdelinger med en fjerdedel, efter de sidste planlagte sammenlægninger blev gennemført i oktober 2023. Forberedelserne til konverteringen af datacentral forløber planmæssigt med en veloverstået generalprøve gennemført i oktober 2023 med over 200 involverede medarbejdere. Købet af Handelsbanken Danmark vurderes allerede nu at have nået 2025-målet om et bidrag til koncernens resultat før skat på 1,0 mia. kr. p.a., og potentialet for resultat før skat vurderes at være ca. 0,3 mia. kr. over den oprindelige forventning.

Jyske Bank samler aktiviteterne fra Jyske Realkredits hovedsæde i Kgs. Lyngby, det tidligere Handelsbanken Danmarks hovedsæde på Havneholmen samt eksisterende forretningsaktiviteter på Vesterbrogade på Kalvebod Brygge i København fra medio 2025. Flytningen forventes at skabe gode fysiske rammer for medarbejderne, et stærkt fagligt miljø og medfører samtidigt en omkostningssynergi.

I 1.-3. kvartal 2023 realiserede erhvervsområdet fortsat fremgang i forretningsomfanget. I juli 2023 underskrev Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Jyske Bank desuden en låneaftale på 1,5 mia. kr. til støtte for små og mellemstore virksomheder i Danmark med særligt fokus på klimarelevante forretningsmodeller eller investeringsplaner. Jyske Forsikring har udviklet forsikringskoncepter målrettet bestemte brancher til gavn for erhvervskunder. Privatområdet lancerede nye strategiske initiativer med henblik på at implementere best practice i forbindelse med købet af Handelsbanken Danmark og yderligere at styrke den lokale handlekraft samt initiativer rettet mod endnu bedre kundeoplevelser. 1.-3. kvartal 2023 bar præg af afdelingssammenlægninger, ændret organisering, kundetilfredshedsanalyser og en mere kundeorienteret rådgivermodel med lettere adgang til personlige rådgivere og specialiseret rådgivning efter behov. I Voxmeters imagemåling opnåede Jyske Bank størst fremgang blandt danske banker.

Jyske Banks produktudbud blev yderligere underbygget af den nylige introduktion af bankboliglånet Prioritetslån+. Lånet er til privatkunder, der ønsker fleksibilitet i deres økonomi, og giver mulighed for at tilknytte en indlånskonto på attraktive vilkår. Desuden har Jyske Bank annonceret positive indlånsrenter på transaktionskonti for både privat- og erhvervskunder. Udbuddet af opsparingsprodukter og tidsindskud blev også forbedret, herunder en nyligt lanceret rentegaranti på 3% p.a.
At drive en bæredygtig og ansvarlig forretning er en del af Jyske Banks målsætninger, og klima er det væsentligste impact-område for koncernen. Jyske Bank har mål om netto-nul CO2-udledning på tværs af forretningsvendte aktiviteter i form af udlån og investeringer senest i hhv. 2045 og 2050. Samtidigt tilstræber Jyske Bank vækst i udlån, der bidrager til at modvirke klimaforandringer, og for CO2-udledningen fra Jyske Banks egne aktiviteter er målsætningen en reduktion på 65% fra 2020 til 2030.

I 1.-3. kvartal 2023 etablerede Jyske Bank yderligere to solcelleanlæg med henblik på at indfri delmålet for 2030. Bæredygtighed blev fremmet gennem webinarer om energirenovering af boliger, temadage om klima for landbrugskunder og mulighed for sustainability-linked-finansiering. Jyske Realkredit modtog Euronext-prisen for udstedelse af flest grønne realkreditobligationer målt på volumen i 2023. Specialafdelingen Grøn Energi blev opnormeret væsentligt og understøtter ambitionen om at øge finansieringen af vedvarende energiproduktion yderligere. Jyske Bank introducerede også Jyske Billån med en favorabel rente på lån vedrørende biler med lav udledningsintensitet samt et ”Fyr dit fyr”-lån målrettet udskiftning af varmekilder. Sidstnævnte understøtter det bæredygtige værditilbud til boligejere i lighed med Energilån samt partnerskaber målrettet udskiftning af varmekilder.

Resultat pr. aktie 62,0 kr. i 1.-3. kvartal 2023
Resultat pr. aktie steg til 62,0 kr. fra 31,9 kr., svarende til et resultat efter skat på 4.106 mio. kr., der forrenter egenkapitalen med 13,5% p.a. mod henholdsvis 2.194 mio. kr. og 7,9% p.a. i 1.-3. kvartal 2022.

Jyske Banks udlån var tilnærmelsesvist uforandret ultimo 3. kvartal 2023 i forhold ultimo 2022. Udlån under bankaktiviteter faldt 4%, hvilket delvist kan henføres til udskudte skatte- og momsbetalinger. Bankindlån steg 3% som følge af øget tidsindskud fra erhvervskunder, mens privatkunder tilvalgte opsparingsprodukter med højere renter. Leasing- og bilfinansiering realiserede en stigning på 4% drevet af erhvervskunder. Nominelle realkreditudlån steg 1%, da øget udlån til erhvervskunder mere end opvejede lavere udlån til privatkunder.

Basisindtægter steg 70% i forhold til 1.-3. kvartal 2022 som følge af markant højere netto renteindtægter og kursreguleringer. Netto renteindtægter steg 75% og blev understøttet af et højere renteniveau samt øget udlån til erhvervskunder og købet af Handelsbanken Danmark. Netto gebyr- og provisionsindtægter faldt fra et rekordhøjt niveau som følge af lavere låne- og konverteringsaktivitet end i 1.-3. kvartal 2022. Kursreguleringer udviste en historisk stor fremgang som følge af mere gunstige finansielle markeder. Øvrige indtægter aftog fra et ekstraordinært højt niveau, mens gunstige afsætningsvilkår på markedet for brugte biler bidrog til fortsat høje indtægter fra operationel leasing (netto).

Basisomkostninger steg 27% sammenlignet med 1.-3. kvartal 2022. Stigningen kan langt overvejende henføres til købet af Handelsbanken Danmark, der bl.a. bidrog til en stigning i antal heltidsmedarbejdere samt øgede udgifter til datacentraler og afskrivning af overtagne kunderelationer. De underliggende basisomkostninger steg 3% bl.a. som følge af et øget antal heltidsmedarbejdere relateret til hvidvaskbekæmpelse og overenskomstmæssig lønregulering på 4,5%. Hertil kommer engangsomkostninger på 156 mio. kr. relateret til købet af Handelsbanken Danmark mod 78 mio. kr. året forinden.

Nedskrivninger på udlån mv. udgjorde en udgift på 96 mio. kr. mod en indtægt på 447 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2022. Kreditkvaliteten er fortsat solid med et lavt niveau af kreditforringede udlån, og niveauet af ledelsesmæssige skøn vedr. nedskrivninger var 1.415 mio. kr.

Jyske Banks egentlige kernekapitalprocent blev ved udgangen af 3. kvartal 2023 opgjort til 16,7, hvilket er indenfor det målsatte interval på 15-17. Kapitalpositionen er efter fradrag af forventet udbytte som følge af bestyrelsens indstilling om et ekstraordinært udbytte på 500 mio. kr., svarende til 7,78 kr. pr. aktie på baggrund af den solide indtjening i 1.-3. kvt. 2023. Bestyrelsen tilstræber pga. den øgede indtjeningskapacitet fremover, at kapitaludlodning består af både udbytte og aktietilbagekøb.

Forventninger til 2023
Jyske Bank forventer et resultat pr. aktie i den øvre ende af intervallet 70-80 kr. i 2023. Det svarer til et resultat efter skat i den øvre ende af intervallet 4,7-5,3 mia. kr. Jyske Bank opjusterede resultatforventningerne den 8. februar, den 18. april og den 11. juli. De oprindeligt udmeldte forventninger var et resultat pr. aktie på 55-65 kr., svarende til et resultat efter skat på 3,7-4,3 mia. kr.

Basisindtægter forventes at stige markant i 2023, særligt som følge af købet af Handelsbanken Danmark og effekten af et højere renteniveau.

Basisomkostninger forventes ligeledes at stige væsentligt i 2023. Stigningen skyldes primært købet af Handelsbanken Danmark. Hertil kommer afledte integrations- og restruktureringsomkostninger på ca. 0,3 mia. kr.

Nedskrivninger på udlån mv. forventes at udgøre en mindre udgift i 2023.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger bl.a.  af makroøkonomiske forhold samt udviklingen på de finansielle markeder.

Webcast og telefonkonference
Jyske Bank afholder en telekonference på engelsk målrettet investorer og analytikere i dag kl. 13:30 (link). Telekonference og præsentation vil være tilgængelige via www.jyskebank.dk/ir.

Venlig hilsen
Jyske Bank

Kontakt:
Ordførende direktør, Anders Dam, telefon +45 89 89 20 01
CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon +45 89 89 64 44