Beskrivning
Land | Danmark |
---|---|
Lista | Small Cap Copenhagen |
Sektor | Hälsovård |
Industri | Medicinteknik |
8. maj 2024
Meddelelse nr. 15
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Pharma Equity Group A/S
Bestyrelsen indkalder hermed til en ekstraordinær generalforsamling i Pharma Equity Group A/S ("PEG" eller "Selskabet") den:
3. juni 2024, kl. 15:30
på adressen
Wihlborgs Kantiner
Slotsmarken 15
2970 Hørsholm
Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling er følgende:
- Forslag om at nedsætte Selskabets aktiekapital
- Bemyndigelse til dirigenten
Punkt 1 – Forslag om at nedsætte Selskabets aktiekapital
Bestyrelsen foreslår, at Selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt DKK 920.667.494,7 fra nominelt DKK 1.022.963.883,00 til nominelt DKK 102.296.388,3. Kapitalnedsættelsen vil ikke påvirke antallet af aktier eller stemmerettigheder i Selskabet og vil derfor heller ikke påvirke den enkelte aktionærs antal aktier eller stemmerettigheder.
Kapitalnedsættelsen vil ske ved henlæggelse til en særlig reserve i medfør af selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 3. Kapitalnedsættelsen foretages til kurs pari svarende til et samlet beløb på DKK 920.667.494,7.
Kapitalnedsættelsen vil ske ved en forholdsmæssig reduktion af alle Selskabets aktiers pålydende værdi, hvilket betyder, at aktiernes pålydende værdi nedsættes fra DKK 1,00 til DKK 0,1. Beslutningen vil ikke resultere i nogen udbetaling eller udbytte til Selskabets aktionærerne.
Forud for gennemførelsen af kapitalnedsættelsen vil Selskabets kreditorer blive opfordret til at give meddelelse om eventuelle krav mod Selskabet i en periode på fire uger. Opfordringen vil blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens IT-system.
Den særlige reserve vil være frie reserver.
Som følge af forslaget vil punkt 3.1 i Selskabets vedtægter efter gennemførelsen af kapitalnedsættelsen have følgende fuldstændige ordlyd:
"Selskabets aktiekapital udgør DKK 102.296.388,3, fordelt på 1.022.963.883,00 aktier á DKK 0,1".
Som en konsekvens af kapitalnedsættelsen vil alle henvisninger i vedtægterne til aktier á DKK 1 ændres til aktier à DKK 0,1, og samtidig vil bemyndigelserne i vedtægterne blive forholdsmæssigt reduceret som anført i vedhæftede udkast til vedtægter.
Punkt 2 – Bemyndigelse til dirigenten
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingens dirigent (med substitutionsret) bemyndiges til at foretage anmeldelse af det vedtagne til Erhvervsstyrelsen, herunder at foretage de korrektioner, som måtte blive påkrævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering af det vedtagne.
-oOo-
Majoritetskrav
Vedtagelse af forslaget under pkt. 1 kan vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital. Vedtagelse af forslaget under pkt. 2 kan vedtages med simpelt flertal.
Aktiekapitalens størrelse og aktionernes stemmeret og deltagelse
På tidspunktet for indkaldelsen udgør Selskabets samlede aktiekapital nominelt DKK 1.022.963.883 fordelt på 1.022.963.883 aktier á DKK 1,00 hver. Selskabets aktier er optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S og udstedt i papirløs form gennem VP SECURITIES A/S (Euronext Securities).
Hver aktie à DKK 1,00 giver én stemme på generalforsamlingen.
Kun aktionærer, der besidder aktier i Selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Registreringsdatoen er en uge før generalforsamlingen. De aktier, aktionæren besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens aktier i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som Selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen. Registreringsdatoen er mandag den 27. maj 2024.
En aktionær skal for at kunne give møde på en generalforsamling skriftligt have anmeldt sin deltagelse heri til Selskabets kontor senest 3 kalenderdage før afholdelse af generalforsamlingen, dvs. torsdag den 30. maj 2024 kl. 23.59.
Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor.
Adgangskort, brevstemmer og fuldmagt
Enhver aktionær, eller fuldmægtig for en aktionær, skal have et adgangskort for at kunne deltage i generalforsamlingen. Adgangskort til generalforsamlingen kan indtil torsdag den 30. maj 2024 kl. 23.59 rekvireres via Selskabets hjemmeside: www.pharmaequitygroup.com, på VP SECURITIES A/S' (Euronext Securities) hjemmeside: www.euronext.com/cph-agm eller ved skriftlig henvendelse via e-mail på CPH-investor@euronext.com. Efter dette tidspunkt kan der ikke bestilles adgangskort. Aktionærernes eventuelle rådgivere skal ligeledes med navns nævnelse og inden for samme frist løse adgangskort til generalforsamlingen.
Aktionærerne kan – i stedet for at afgive deres stemme på selve generalforsamlingen – vælge af afgive brevstemme. Aktionærer, der vælger at stemme per brev, skal sende deres brevstemme til Selskabet via e-mail på CPH-investor@euronext.com eller registrere brevstemmen på VP SECURITIES A/S' (Euronext Securities) hjemmeside: www.euronext.com/cph-agm, således at brevstemmen er Selskabet i hænde senest søndag den 2. juni 2024 kl. 12.00. Brevstemmeblanketter kan findes på www.pharmaequitygroup.com. En brevstemme, som er modtaget af Selskabet, kan ikke tilbagekaldes.
Enhver aktionær kan møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig, der skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Fuldmagtsblanket kan findes på www.pharmaequitygroup.com. Ved afgivelse af fuldmagt skal den udfyldte og underskrevne fuldmagtsblanket være Selskabet i hænde senest torsdag den 30. maj 2024 kl. 23.59. Fuldmagten kan sendes til Selskabet via e-mail på CPH-investor@euronext.com eller fuldmagten kan registreres på www.euronext.com/cph-agm.
Yderligere oplysninger
Fra og med dags dato vil (i) denne indkaldelse, (ii) oplysning om det samlede antal aktier og stemmerettigheder i Selskabet på datoen for indkaldelsen (indeholdt i denne indkaldelse), (iii) dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen, (iv) dagsordenen og de fuldstændige forslag (indeholdt i denne indkaldelse), samt (v) fuldmagts- og brevstemmeblanketten være tilgængelige på Selskabets hjemmeside www.pharmaequitygroup.com.
Persondata
I forbindelse med kommunikation og interaktion med PEG indsamles og behandles visse personoplysninger. Du kan læse mere om Selskabets politik for behandling af personoplysninger på https://pharmaequitygroup.com/privacy-policy/.
Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærerne kan forud for generalforsamlingen stille skriftlige spørgsmål frem til torsdag den 30. maj 2024 kl. 23.59 til Selskabets ledelse om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af Selskabets stilling eller om de forhold, hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen, samt om Selskabets forhold til koncernens selskaber. Spørgsmål kan sendes til direktør Thomas Kaas Selsø på e-mailadressen: investor@pharmaequitygroup.com.
Med venlig hilsen
Pharma Equity Group A/S
På bestyrelsens vegne