Torsdag 31 Oktober | 13:17:25 Europe / Stockholm
2023-04-20 16:06:10

Strategic Investments A/S (CVR nr. 71064719) afholdte torsdag d. 20. april 2023 kl. 16:00 ordinær generalforsamling. Indkaldelse, dagsorden og de fuldstændige forslag fremgår af selskabsmeddelelse nr. 05/2023 af d. 29. marts 2023.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Jens Ahrendt, Mazanti-Andersen Advokatpartner­selskab som dirigent. Dirigenten konstaterede, at general­for­samlingen var rettidigt varslet og beslutnings­dygtig.

Dagsordenspunkt 1-3
Adm. dir. Jens Black gennemgik årets væsentligste begivenheder, redegjorde for selskabets resultatudvikling i 2022 og gennemgik selskabets balance.

Forud for generalforsamlingen havde selskabet offentliggjort delårs­rapport for 1. kvartal 2023. Jens Black opsummerede kort udviklingen i 1. kvartal 2023 og oplyste kvartalets resultat og afkast i hovedtal.

Med henvisning til årsrapporten for 2022 indstillede bestyrelsen til generalforsamlingen, at der udloddes udbytte for regnskabsåret på DKK 0,02 pr. aktie.

Beretningen blev taget til efterretning. Årsrapport og resultatdisponering blev godkendt.

Dagsordenspunkt 4, Bemyndigelse til bestyrelsen til køb af selskabets egne aktier
Generalforsamlingen forlængede den gældende bemyndigelse til opkøb af indtil 10% af aktiekapitalen. Bemyndigelsen løber frem til d. 20. april 2028.

Dagsordenspunkt 5, Valg af bestyrelse
Lars Stoltze, Peter Ott og Katja Nowak Nielsen blev genvalgt.

Efter general­forsamlingen konstituerede bestyrelsen sig uændret med Peter Ott som formand.

Dagsordenspunkt 6, Valg af revisor
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt.


Dagsordenspunkt 7a, Forslag om opdateret vederlagspolitik
Med indkaldelsen til generelforsamlingen var bilagt forslag til opdateret vederlagspolitik.

Forslaget blev vedtaget.

Dagsordenspunkt 7b, Forslag om bestyrelseshonorarer for 2023
Bestyrelsen havde stillet følgende forslag: ”Basishonoraret for menige medlemmer foreslås for 2023 fastsat til DKK 135.000 pr. medlem. Formanden for bestyrelsen foreslås uændret honoreret med det dobbelte af basishonoraret”.

Forslaget blev vedtaget.

Der var ikke yderligere emner til behandling.

Generalforsamlingen bemyndigede enstemmigt og med samtlige stemmer advokat Jens Ahrendt, med substitutionsret, til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, i vedtægterne og i øvrige forhold, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve for at registrere det på generalforsamlingen vedtagne.

Bilagt dette referat er kopi af de slides der blev anvendt til præsentation under de enkelte dagsordenspunkter.

Således passeret.

Med venlig hilsen
Strategic Investments A/S

Bestyrelsen

Yderligere oplysninger:
Jens Black, adm. direktør, telefon +45 30 65 41 74

Bilag:
Slides fra ordinær generalforsamling d. 20. april 2023